Vi har for en måneds tid siden sendt O – Overgadens kurator igennem 4 år, Aukje Lepoutre Ravn, videre til en ny stilling som seniorkurator på Copenhagen Contemporary – varmt tillykke til Aukje og CC! Aukje har været kurator på O – Overgaden siden 2018 og var dertil konstitueret leder af kunsthallen fra august 2021 og et år frem.
Vera Østrup, som har været en del af O – Overgadens team i det seneste år, først i kapacitet af konstitueret kurator og senest som kurator og koordinator for husets eventprogram, er indtrådt som ny kurator på O – Overgaden – kæmpe tillykke til Vera, så godt at have dig ombord!
Vera Østrup (f. 1989, DK) er kandidat i Kunsthistorie fra Københavns Universitet (2018). Hun har tidligere arbejdet med kuratering, publikationer og outreach på institutioner som SMK, Gl. Strand, Den Frie og Musée d’Art Moderne de la Ville de Paris.
O – Overgadens team består, udover Østrup, af leder og chefkurator Rhea Dall, teknik- og udstillingsmanager Toke Martins, presse- og kommunikationsansvarlig Maria Kamilla Larsen (barselsvikar), publikationsredaktør Nanna Friis.