Vi er glade for at kunne annoncere, at den nye publikation, som ledsager Morten Knudsens udstilling STICKY EYES (paintings, collages, drawings, and monuments), nu er tilgængelig – gratis online HER og i trykt form hos O – Overgaden om et par uger (50 DKK).
Ud over en introduktion til Knudsens værker af leder og chefkurator på O – Overgaden, Rhea Dall, har de to kuratorer og skribenter Nanna Friis og Kristian Vistrup Madsen bidraget med hver deres nærlæsning af Morten Knudsens praksis og billedsprog.
O – Overgaden producerer en særskilt publikation i forbindelse med hver større soloudstilling, der vises i huset. Formålet er at udvide samtalen omkring udstillingerne og skabe nyt materiale, der er let at tilgå, også på afstand, via en gratis digital udgave online.













