Nanna Elvin Hansens kunstneriske praksis bevæger sig i gråzonen mellem kunst og aktivisme. Hendes film- og lydværker, som typisk er forankrede i lokale samarbejder, peger på, hvordan strukturel ulighed og vold har konsekvenser for menneskerettigheder og migration. Til sin soloudstilling på O – Overgaden starter Hansen en spekulativ, nærmest graverjournalistisk undersøgelse af Nordens koloniale jord- og minedrift. Herigennem spørger hun til Skandinaviens ofte usynlige brug af ressourceudvinding og dens fortsatte konsekvenser i dag. I en ny film- og lydinstallation, skabt i samarbejde med lydkunstner Eliza Bożek, samt billedkunstnerne Bodil Krogh Andersen og Halfdan Mouritzen, lader Hansen således jordbunden, klipperne og de geologiske lag tale, som materielle vidner om territoriel nordisk afgrænsning og overgreb.