Til O – Overgaden har Bengtsson skabt et 6-meter bredt, frithængende maleri ved at gnide oliefarve ind i hessian og hermed indlejre motiver i stoffets ru struktur. Idet trådene er efterladt synlige, minder det frithængende, indfarvede tekstil om historiske vævninger – som en slags fattigmands-Gobelin eller et såkaldt ‘safttapet’. Værket, der mimer de store fortællinger kendt fra traditionelle vævninger, er en episk skildring af landliv i Nordeuropa set og (mis)forstået fra en fjern fremtid. Mere fabel end fakta skildrer motivernes douche farver en verden, der er vendt på hovedet: en landlig høst i en surrealistisk tumult af overdimensionerede grøntsager, en teglbelagt plov ude af proportioner, brændende huse og grise, der bliver til ruser.

Over det store maleri er der lagt et serielt blåt dyremotiv – et mørkt emblem med en lys stjerne i midten, der med en hilsen til amerikansk popkunst understreger Bengtssons legende, næsten rebelske generobring af det historiske vægtæppe. I en anden værkserie er en række grise udskåret af malerlærred efter et gør-det-selv origamimønster. Men efterligningerne mangler præcision, grisene er skæve, hvilket understreger, hvordan videnskabelige eller historiske billedrepræsentationer aldrig er helt troværdige – her udviskes skellet mellem sandt og falskt.

I mellemtiden videreføres Bengtssons associative motivverden i en brudt frise, der viser et puslespil af sovende eller døde menneskefigurer og omvendte, forvrængede kroppe. Bengtssons historier, der forklæder sig som klassiske vævninger, gentager således apokalyptiske scenarier. Skyggemotiverne og deres forstyrrede fremstilling af en tidligere landbrugskultur opløser forestillingen om en sandfærdig historieskrivning, hvilket bliver et billede på, hvordan pseudo- videnskabelige fortællinger stadig lurer bag vores samtidskultur.