Nyheder
Nyhed
Nyt eventspace med cafe og udvidet arrangementsprogram i 2022
design-uden-navn-32.png

Takket være flotte bevillinger fra A.P. Møller Fonden og Augustinus Fonden kan O - Overgaden i år realisere O-Room; et nyt, åbent café- og møderum med et udvidet program af events og udstillingsformater samt flere publikationer til husets soloudstillinger.

filip_berg_10.jpg

New table for O—Room, design by Filip Berg

design-uden-navn-32-kopi.png
design-uden-navn-32.png

O—Overgaden, photo by Anders Sune Berg

O – Overgaden har over de seneste måneder modtaget generøs støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal samt Augustinus Fonden, der støtter op om O - Overgadens arbejde som dialogskabende platform for samtidskunsten.

A.P. Møller Fonden har støttet husets igangværende etablering af et fælles fora i et nyt åbent café- og møderum for kunstscenen og lokalområdet, der inviterer til ophold, samtale og aktiviteter. Rummet får navnet O-Room og vil tage plads i husets ikoniske søjlesal i første etage med smukt kig ud over Christianhavns Kanal. Med indvielsen af en fleksibel café kan O - Overgaden i endnu højere grad invitere kunstscenen såvel som lokalområdet indenfor til at bruge huset i deres virke og dagligdagsliv – som mødested, arbejdsrum og event-space.
Samtidigt muliggør støtten, at O - Overgaden kan invitere til et udvidet program af nye visningsformater, dialog og oplevelser, som er centreret omkring kunstens nye stemmer. Indretningen af O-Room udvikles i samarbejde med designer Filip Berg og forventes at stå færdigt i sommeren 2022.

Fra Augustinus Fonden har vi modtaget støtte til at fortsætte den nyopstartede publikationsrække, som udvider, kontekstualiserer og udbreder samtalen omkring hver enkelt af husets soloudstillinger. Publikationerne kan købes i print med tilhørende plakat på O – Overgaden for 50 DKK - og downloades gratis her på O - Overgadens nye online platform.

O - Overgaden vil gerne udtrykke et hjerteligt tak til fondene for denne uvurderlige støtte, som gør det muligt for os at skabe endnu bedre rammer for og værtskab af samtidskunsten – og for alle jer, der har lyst til at bruge huset!

Sponsoreret af:

  • apmf-logo_sort_cmyk.svg
  • augustinus_fonden_logo_rgb_black.svg
OVERGADEN