I hendes nye serie af malerier skabt til O – Overgaden fokuserer hun på almindelige objekter såsom biler, sparegrise, ure og lastbiler. Objekter, der i malerierne kolliderer, crasher, gentages eller mangedobler, så de forvandles til deres egen abstraktion i et absurd teater af penge, æstetik og acceleration.

Norgaards motiver, der samlet set skaber et slags cirkulært alfabet eller typografi, inkluderer også arbejdere, byarkitektur, bogstaver, farvede blyanter (der ligner arbejderne en hel del) og skematiske grafer. Hvert enkelt maleri er en del af et større ensemble eller billedkreds af gentagne figurer, hvori et maleri udvikler sig til et andet. Motiverne vises centralt placerede og scenisk belyste på mørk baggrund, som var de kontekstløse – til tider omgivet af et generisk eller gammeldags, renæssance-lignende landskab. Sammen virker billederne som en optegnelse over arbejderklassens infrastruktur, der her forvandles til primært æstetisk objekt: I et maleri gengives lastbiler og skibscontainere – nøglen til europæisk godshandel – som ensfarvede firkanter, hvilket ændrer det, der typisk ses som uæstetisk, til noget, der minder om den tidlige modernismes abstrakte farveblokke.

Hvis ikke der er tale om et direkte oprør, så er disse billeder i hvert fald i kritisk dialog med maleriets majestætiske historie. Ét maleri, der kommenterer på sin egen historiske herkomst som netop maleri, viser ’mal-efter-tal’-prikker hen over en autotransporter midt i et uheld på en motorvej. Et uheld, som sender biler flyvende afsted i alle retninger, så de ligner farvelade i bevægelse. Gennem repetition og overmalinger forvandles et bestemt motiv her til en ny symbolsk figur: Når de farvede biler crasher, bliver de til slørede, farvemættede abstraktioner, eller – som det ses i et andet maleri – urskiven forvandles til en malerpalet.

På trods af kunstnerens legende opfordring til således at skabe nye betydninger – ny semantik – er der noget foruroligende ved Norgaards udvejsløse og cirkulære univers. Når sparegrisen knuses, afslører den blot en anden knust sparegris, som var der tale om en uafbrudt, sammenstyrtende og mørk drøm om hverdagsøkonomi.