Kurateret af: Jytte Høy, Eva Koch & Erik Steffensen in collaboration with David McMillan, Ross Sinclair
"I 1994 var jeg med på en gruppeudstilling på Overgaden, blot et år efter jeg havde afsluttet min uddannelse på Glasgow School of Art. Det var min første internationale udstilling, og jeg deltog sammen med Angus Hood, Jill Henderson, Jakki Cunningham og Jonathan Monk. I realiteten var der ikke tale om en egentlig gruppeudstilling, men snarere om en gruppe kunstnere, der var udvalgt af Ross Sinclair uden tanke på en overordnet struktur eller et fælles tema. På Overgaden fungerede de danske kunstnere Jytte Høy og Erik Steffensen som værter, og de var helt fantastiske. Jeg kan stadig huske, hvordan jeg sov på en madras på gulvet i Eriks atelier. Dengang foregik der en masse netværksarbejde mellem forskellige byer, og udstillingen på Overgaden var afgjort en del af den tendens; en dialog mellem Glasgow og København.
Jeg husker det som om, vi var i København i to uger, hvor vi producerede de fleste af værkerne, hvorefter vi installerede udstillingen. Jeg viste nogle malede kosteskaftværker samt nogle landskabsstykker, som var meget minimalistiske i deres udtryk. Herudover lavede jeg nogle projekter sammen med Jonathan Monk, mens vi var i København. Budgettet var ikke særlig stort, så vi lavede stort set det hele ud af ting, vi fandt, men jeg havde i høj grad en oplevelse af, at alt var muligt.
Når jeg nu tænker tilbage på dengang, handlede udstillingen for mig mest om at netværke og om at møde forskellige mennesker i København. Jytte og Erik præsenterede os for folk på akademiet, og jeg tror, at det var ved denne lejlighed, at jeg første gang mødte kunstnere som FOS, Kirstine Roepstorff og Superflex. Det var vigtigt for mig at møde alle disse mennesker og få indblik i, hvad der foregik uden for Glasgow. Denne form for netværksarbejde, hvor vi kunne diskutere kunst og det, der optog os, var meget spændende. Jeg ved ikke, om nogen af dem, der så udstillingen, syntes, det var ligeså interessant, men for os kunstnere, der fik chancen for at rejse ud i verden og vise vores værker sammen, var det en stor oplevelse. Det gjorde mig bevidst om gruppedynamikker, og om hvordan ideer kan opstå og udvikles, og det var virkelig inspirerende.
Dengang var vi vant til at lave udstillinger de særeste steder, så det var helt fantastisk at få stillet et klassisk, hvidt udstillingsrum til rådighed. Det gjorde mig intet, at væggene var noget nussede, eller at vi måtte ordne meget selv. Pointen var, at vi kunne skabe en udstilling i dette rum. Så selv om der ikke var fyldt med mennesker ved ferniseringen, havde selve muligheden for at gøre noget som netop den udstilling på Overgaden en stor indvirkning på min efterfølgende praksis."