Tidligere
Ebbe Stub Wittrup: The Voice of Things
10 feb. – 31 mar. 2012

Gennem hele menneskehedens historie har man diskuteret, hvad der er virkeligt: Er det det, som vores sanser fortæller os, eller eksisterer der en verden bag det umiddelbart oplevede?

I dette filosofiske spænd udforsker Ebbe Stub Wittrup på den omfattende soloudstilling The Voice of Things tilværelsens gådefulde lag gennem fremdragelsen af fænomener og materiale fra kulturens periferi.

Det forreste udstillingsrum i Overgadens stueetage henligger i halvmørke. Et tungt hvidt forhæng afskærmer udstillingen fra byen udenfor i en teatralsk gestus, der markerer indgangen til et univers, hvor almindelige begreber om virkeligheden er suspenderet. Her præsenteres filminstallationen Mary Rose – A Play in Three Acts (2011), der i tre 16mm-film mediterer over andre mulige dimensioner end dem, vores sanser registrerer. Fysiske steder og konkrete objekter optræder som metaforer for mentale portaler til andre mulige verdener.

I fotografi, dias, film og objekter forskyder udstillingens værker på forskellig vis distinktionen mellem det sansede og det forestillede. Fra fantastiske fortællinger om mystiske forsvindinger på den stormomsuste øgruppe Hebriderne skifter perspektivet til det illusoriske i myten om et legendarisk indisk illusionsnummer, gengivet som en hypnotisk filmsekvens. I mødet med værket Glass Cube (2011) bliver beskuerens egne sanseindtryk udfordret, og i en fotografisk værkserie bliver en psykoanalytisk personlighedstest baseret på farvepræferencer koblet med teknisk perfektioneret portrætkunst.

En række af udstillingens værker tager afsæt i historisk materiale, men i stedet for at gå detektivisk til værks i en afdækning af de mytiske fortællinger, bevæger Ebbe Stub Wittrup sig gennem en intuitiv associationsrække, hvor han vægter det gådefulde som præmis for oplevelsen. Herved sætter han spørgsmålstegn ved vores almindelige afgrænsning af det objektivt virkelige. Værkerne antyder hver især et flertydigt billede af verden omkring os, og hvor videnskaben kommer til kort i værkernes fortællinger, udpeger kunstens sprog andre mulige veje ind i det uforklarlige.