I en ny serie store oliemalerier bytter Apolonia Sokol kunsthistoriens ofte patriarkalske portrætter ud med afbildninger af duoens hovedsageligt kvindelige venner og familie, såvel som dem selv. Zahna Siham Benamor er portrætteret i traditionelt berbisk bryllupstøj, mens hun poserer som bueskytte – en positur, der stammer fra en algerisk modstandsdans. Som i alle Sokols værker er maleriet skitseret i tæt samarbejde med den portrætterede. I dette tilfælde sigter Benamor på betragteren, som om hun, en dansk forfatter med rødder i Algeriet, må forsvare sig selv mod potentielle angreb, endda i sin lejlighed i København.

I udstillingens mørke, grottelignende hovedrum gentages Benamors nykomponerede rå og punkede lydlandskab af raï-rytmer, strengespil, ambiente klangverdener, rap og poetiske opråb. Publikum er inviteret til at sidde på gulvet ved siden af en pladespiller og en ægte Jerikorose, samt, på udvalgte dage, at opleve Benamor performe live. En vigtig inspirationskilde for Benamor er raï– en populær type algerisk undergrundsmusik, som oftest har undgået at afbilde musikgenrens typisk socialt udstødte kvindelige stjerner på deres egne pladeomslag. Her vises en tegning af raï-sangerinden Cheba Zohras LP-cover fra 1990erne, hvor sangikonets ansigt er erstattet af Pamela Andersons, hvilket rejser spørgsmålet om, hvem der ejer det (kvindelige) billede?