Hvilken indflydelse har det digitale haft på den menneskelige perception – og ikke mindst vores opfattelse af virkeligheden? Disse spørgsmål udgør centrale ledetråde i Jesper Carlsens arbejde.
Igennem en årrække har han beskæftiget sig indgående med computergenererede gengivelser af objekter og overflader i rum som led i en udforskning af det digitale både som kunstnerisk medium og som en måde at anskue verden på. Inspireret af den konstruktivistiske avantgarde tager hans værker med kunstnerens egne ord afsæt i en “reduktionistisk” tilgang. De er derfor ofte baseret på minimale kompositioner og geometriske former, hvor overflødige lag og referencer er skrællet bort i et forsøg på at gøre den digitale æstetik og logikken i de bagvedliggende strukturer synlig.
På Surface Encounters forfølger Jesper Carlsen dette undersøgelsesfelt gennem et fokus på simuleringer af fysiske materialer. Det første værk, man møder, er et stort printet tapet, som gengiver et såkaldt Perlin Noise-mønster. Dette er baseret på en algoritme, som blev udviklet af matematikeren Ken Perlin i 1983 for at opnå en mere virkelighedstro gengivelse af teksturer og materialer. Algoritmen danner en form for digital patina til at udglatte overgange i pixelerede strukturer og er i dag et udbredt modelleringsværktøj, som også er en gennemgående delkomponent i Carlsens værker.
Jesper Carlsen (f. 1977) er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi i 2006. Han har en lang række udstillinger bag sig, heriblandt på Sierra Metro i Edinburgh, The Lab i San Francisco, Wedding i Berlin, Espai Ubú i Barcelona, Uppsala Konstmuseum og i Danmark på bl.a. Brandts, Trapholt, Kunsthal Charlottenborg, Den Frie Udstillingsbygning, Koh-i-Noor, Toves og Martin Asbæk Gallery.