Munk former sine motiver med oliemaling side om side med en palet af øjenskygge, highlighter, farvet eller tinted lipgloss og foundation. Den maleriske fastfrysning af et øjebliks skønhed – frugter eller skyer og deres mulige varsel om forfald eller forandring – spejles således i samtidens allestedsnærværende begærsøkonomi: hvordan vi dagligt fremmaler et friskt ansigt og skaber en sminket facade.

Længe før der fandtes kommercielle billedportaler, cirkulerede malerier af skønne frugter eller ikoniske brande i europæisk kultur. Munk gentager disse gentagelser, mens hun forstørrer de oprindelige motiver. Ligesom et ord mister sin betydning, når det siges igen og igen, rummer Munks gentagelse potentialet for at tømme det oprindelige motiv for mening. Denne serialitet er særlig tydelig i hendes store sølvklædte værker, der hver især spejler silhuetten af et af Munks stillebenmotiver som dets skinnende ekko.

Som i reklameindustriens overdimensionerede skala arbejder Munk på store lærreder med fokus på en central figur – æbler, røg eller silhuetten af en vifte – idet hun lader dele af det oprindelige motiv forsvinde eller fortone sig. En fællesnævner i værkerne er dette flygtige øjeblik. Motiverne synes faktisk at sive bort, mens vi ser på dem. En fornemmelse, som understreges af en subtil duft af pudder eller fugt – som fra hengemte museumskældre. I Munks malerier er det bestandige forbi; forandring, aldring og opløsning er uundgåelig.

Udstillingen er støttet af: