Udstillingens centrale videoværk Never Stop er filmet på O – Overgaden i perioden mellem nedtagning og opbygning af udstillinger, i barer, klubber og lånte hjem. I de skiftende scener, der fletter sig sammen og antager en cyklisk form, møder vi forskellige performere, som gennem dialog og dans viser os øjeblikke af festforberedelsernes intime langsomhed, friheden og fællesskabet i dansen og efterfestens snakke. Deres bevægelser og fragmenterede samtaler blander sig med det elektroniske lydspor, der langsomt og hypnotisk fylder udstillingsrummet. Videoen er monteret på et omfattende stillads, og konstruktionen fremstår som noget ikke-permanent, der hurtigt kan tages ned og bygges op igen. Ligesom for- og efterfesten er den midlertidig.

Med udgangspunkt i videnskabelige tekster, manifester og personlige oplevelser undersøger Bring Time de midlertidige rum før og efter festen, hvor muligheden for at udfolde sig frit, uden fordomme, forventninger og forpligtelser, synes større end til selve festen. I de zines, der er tilgængelige i udstillingen og genoptrykt i plakatformat, kommenterer Burisch netop på, hvordan det er i overgangene – til festforberedelserne og efterfesten mellem natten og hverdagen - at pladsen til følelser og samtaler, vrede, omsorg og forskellighed frigives og åbnes op.