Tidligere
16 jun. 2022, 15:00 – 16:00
Artist Talk
Artist Talk: Where the real interesting stuff happens

På denne side:

Torsdag d. 16. juni kl. 17 kan du møde udstillingsaktuelle Liesel Burisch og Dr. Justin Hunt, forsker i queerforestillinger og queeraktivisme, til en samtale om klubben og queerkulturens mulighedsrum

I klubnatten findes magiske, utopiske lommer af rum, hvor marginaliserede personer kan mødes og være frie. Hvad er det for særlige fællesskaber og mulighedsrum, der kan opstå på dansegulvet – og hvordan kan vi sammen fastholde det som blivende, frigørende rum?

Torsdag d. 16. juni kl. 17-18 kan du møde udstillingsaktuelle Liesel Burisch og Dr. Justin Hunt, forsker i queerforestillinger og queeraktivisme, til en samtale om klubben og queerkulturens mulighedsrum.

Artist talken tager udgangspunkt i Burischs aktuelle soloudstilling Bring Time, der sommeren over omdanner O – Overgadens stueetage til en totalinstallation med hypnotiserende beats, forførende videoer fra queer festmiljøer og manifester for en inkluderende klubkultur. Ved at afsøge overgangen mellem verden udenfor og inde på klubben som en tærskel mellem det normale samfund og marginaliserede subkulturer, stiller Burisch spørgsmål til klubkulturernes forgængelighed, inklusion og arkivering. Hvad kan vi lære på grænsen mellem klubben og det resterende samfund? Og hvordan tager vi det skrøbelige, midlertidige mulighedsrum, som festens fællesskaber giver os, med os videre ud i resten af livet?

Til artist talken kan du møde:
Dr. R. Justin Hunt (UK) is a lecturer, performer, and producer based in London. He is curating producer of Queer Extension, an online school by and for queer artists. He is an Honorary Research Fellow at Queen Mary University of London’s Mile End Institute. He works as Adjunct Professor of Film, Women & Gender Studies for Syracuse University (London) and as a Relationship Manager for Arts Council England. As his alter-ego, Dr Sharon Husbands, Hunt created and toured Naked Boys Reading/Naked Queers Reading for 8 years.

Udstillingsaktuelle Liesel Burisch’s (f. 1987, DK) arbejde tager udgangspunkt i kollektive oplevelser og samtaler, der i store lyd og videoinstallationer skaber en forførende, hypnotisk oplevelse. Burisch er uddannet fra Städelschule, Frankfurt, Calarts, Los Angeles og Universität der Künste, Berlin. Udstillingen på O – Overgaden er kunstnerens første institutionelle soloudstilling i Danmark.

Artist talken præsenteres i samarbejde med Art Week 2022.
Artist talken foregår på engelsk.
Tilmelding er ikke nødvendig, og entreen til O – Overgaden er som altid gratis.