Melanie Kittis forfatterskab og kunstneriske praksis kommer fra et fragmenteret, måske endda forstyrret, diskontinuerligt sted. Hendes anmelderroste litterære debut Halvt urne, halvt gral (2022) består af kortfattede, flygtige notater om en familie, eller en mental tilstand, i opløsning. I sin maleriske praksis arbejder Kitti ligeledes med forgængelige eller flygtige teknikker, såsom DIY-freskomaleri eller figuration på tekstil eller møbelpolstring. Teknikker, som får udtrykket til at forvitre og flyder ud, så værkerne fremstår skrøbelige, på randen til at bryde sammen. Til sin store soloudstilling på O – Overgaden skaber Kitti en serie nye værker og vil derudover, med reference til kunsthallens tidligere funktion som trykkeri, udfærdige en serie håndtrykte flyveblade, således at der midt i den institutionelle udstillingsramme skabes plads til Kittis egen antiracistiske, offentlige stemme.