Kunstner, Henrik Olesen, fortæller om udstillingen i følgende anekdote fra O - Overgadens jubilæumsbog: Overgaden 1986-2011 (2011):

"I 1993 lavede jeg udstillingen Krop og Instrument på Overgaden sammen med Michael Elmgreen. Vi havde arbejdet sammen i en periode på cirka to år; vores første udstilling var i Baghuset i 1991, og Overgaden var et af de sidste projekter, vi lavede sammen. Udstillingen blev først vist på Esbjerg Kunstmuseum, hvor vi bl.a. udstillede en toiletdør med et glory hole. Fra udstillingen på Overgaden husker jeg et X- og et Y-kromosom, som vi havde fået produceret i kropsstørrelse. Det var lidt fetichagtigt og skabte associationer til et læderoutfit fra Stable Bar med en cock ring i midten.

Når jeg tænker tilbage på København i 1993, var meget af den kunst, jeg kunne identificere mig med, ikke mulig at se nogen steder. Jeg oplevede byens museer og institutioner som ekskluderende, sexistiske og totalt heteroseksuelle, og jeg havde ikke meget til fælles med den måde at vise kunst på. Det var en tid, hvor folk døde af AIDS, hvilket havde en ekstrem indflydelse på Københavns bøssescene. Det var noget, både Michael og jeg havde tæt inde på livet, og som vi forsøgte at relatere til i vores kunst. Vores tilgang til at lave kunst var derfor også en reaktion på statens og lovgivningens holdning til homoseksualitet som kategori.

En anden ting, der kom til at påvirke både Michael og mig fra den tid, var ideen om det kollektive. I dag arbejder Michael sammen med Ingar Dragset, og jeg har igennem årene lavet mange projekter med andre kunstnere som fx Judith Hopf og Kirsten Pieroth. Allerede i 1993 var der en del kollaborationer, og mange af vores medstuderende på akademiet undersøgte sociale produktionsformer, hvoraf de mere vedholdende sammensætninger talte Koncern, Bob Smith, Rasmus Knud og Recke, Heide & Pingel. Det kollektive manifesterede sig også i selvorganiserede udstillingsrum og projekter som Baghuset, udstillingsstedet i Nørre Farimagsgade, Saga Basement og Max Mundus og projekter på Krasnapolsky, Campbells Occasionally og i Peter Lands lejlighed.

Kort tid efter vores udstilling i Overgaden flyttede jeg væk fra København, og derfor er min erindring om at skabe kunst i den kontekst stadig forbundet med disse folk og projekter. I den sammenhæng var Overgaden vigtig. Mange af mine medstuderende fra akademiet var utrolig aktive, og Overgaden var et af de få ikke-selvorganiserede steder, der gav os mulighed for at vise vores produktion. Jeg husker, at vi selv passede udstillingen, og at der ikke var så mange besøgende udover venner og studerende fra akademiet. Vi røg en masse cigaretter ved kanalen, og der var også nogle anmeldelser. Åbningen husker jeg til gengæld ikke, den flyder sammen med alle de andre åbninger på Overgaden."