Karim Boumjimars maleriske motiver flyder, ofte erotisk, fra én figur til en anden: tænk på en blanding af dyr, kunstnernes venner, offentlige personer og mytologiske skabninger. Som en intuitiv, ‘aflært’ eller ustyret kropslig strøm af eksperimenter skaber tegningerne hallucinatoriske verdener, som overskrider sproglige og samfundsmæssige kategoriseringer. I sin legende brug med historiske og kulturelle figurer vil Boumjimars soloudstilling på O – Overgaden præsentere et sæt nye, gigantiske vaser såvel som et altomsluttende og stedsspecifikt vægmaleri, hvor Boumjimars bogstaveligt talt fabulerende, grænseoverskridende og polyamorøse univers overtager institutionens hvide vægge.
Karim Boumjimar (f. 1998, ES) er billedkunstner og medlem af performancekollektivet Young Boy Dancing Group bosat i København. Boumjimar tager afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i foråret 2025 og har performet og udstillet på blandt andet TINA Gallery, London (2025); Liljevalchs, Stockholm (2025); O Days Festival, København (2024); Centre d’Art La Panera, Lleida (2023); ARIEL - Feminisms in the Aesthetics & Dag H 42, København (2023) og Kunstverein, Hamborg (2021).
Foto: Karim Boumjimar Cruising parks l, 2024. Akvarel på morbærpapir 100 x 142 cm