I et nyt videoværk udføres den ældgamle krigsmanøvre, der består i at falde af sadlen og lade som om, at man er død – et stunt, der er blevet en fast bestanddel af nordamerikanske rodeoshows – af en professionel, kvindelig 'trick rider', som filmes close-up. Scenens dels voldelige, dels hypnotiserende rus flettes sammen med billeder af arbejdere i beskyttelsesdragter, der står ubevægelige midt i rengøringen af en forlystelsesskydebane, samt fundne optagelser af amerikanske soldater, der poserer for sjov i en såkaldt Mannequin Challenge, som var de frosset midt i kamp.

Kameraet cirkulerer rundt i disse statiske scener: en hængende kvindekrop, stillestående rengøringspersonale og stivnede soldater. Alt sammen er del af en underholdningsindustri, hvor der både leges med døden og 'spilles' død – hvor både kameraet og pistolen skyder. Samtidig holder det korte, sømløse filmloop os fanget i en tilstand, som, i modsætning til billedernes umiddelbart forførende kvalitet, peger på gentagelsen, vedligeholdelsen, udmattelsen og en stille, mindre spektakulær, dragning mod døden.

Ligesom filmen gentages, reflekteres en serie nye fotografier i udstillingens spejl-beklædte søjler. Motiverne, som er inspirerede af skydebanernes selvpromovering på sociale medier, viser en kop kaffe og, ved siden af, de synlige kanter af et håndvåben. Fotografierne fastholder således et rum, hvor fritid, nydelse og potentiel vold eksisterer side om side.