Kunstner og kurator, Susan Hinnum, fortæller om udstillingen i følgende anekdote fra O - Overgadens jubilæumsbog: Overgaden 1986-2011 (2011):

"I 1996 var København europæisk kulturby, og året igennem blev der afholdt store udstillingsarrangementer sponsoreret af Kulturby 96-midler. For en gangs skyld var der penge i omløb i det københavnske kulturliv, og en mild stemning prægede kunstscenen. Det kunne mærkes i et miljø, der sædvanligvis var præget af pengenød og en hård tone. Bestyrelsen for Overgaden havde også søgt og fået tildelt midler, og de inviterede Tone Olaf Nielsen, Sanne Kofod Olsen og mig til hver især at sætte en udstilling op. Resultatet blev Tones When the Shit Hits the Fan, Sannes Between You and Me og EXILES, som jeg stod bag.

Tone og Sanne læste kunsthistorie og havde begge et par udstillinger bag sig. Jeg var nyuddannet billedkunstner og havde ikke tidligere prøvet at kuratere. Jeg havde heller ikke overvejet at gøre det, for jeg havde mere travlt med min egen praksis og med at få en økonomi til at hænge sammen. Faktisk var jeg ret skeptisk ved tanken og overvejede at takke nej, men med invitationen fulgte en pose penge til katalog og løn til kunstnerne. En uvant situation for en, der var vant til udstillingsprojekter med en stram økonomi, så derfor slog jeg til.

I dag er de fleste større udstillinger kuraterede. Det var de ikke i midthalvfemserne, hvor formen blev opfattet som en trussel både mod kunstnerens og værkets suverænitet. Tidens gruppeudstillinger var tit stramt kuraterede temaudstillinger, hvor det enkelte værk mere fungerede som en del af helheden end som et udsagn i sig selv. Jeg tænkte derfor en hel del over, hvordan jeg ville gribe opgaven an og endte med at vælge et fælles udgangspunkt for kunstnerne i stedet for værkerne.

I starten af 1990erne valgte flere og flere danske kunststuderende at tage deres sidste studieår i udlandet. Samtidig flyttede mange færdiguddannede kunstnere til udlandet, og det var blandt disse, jeg fandt udstillingens deltagere. Eller næsten, for reglen måtte selvsagt have undtagelser. Kirstine Roepstorff var lige startet på akademiet, og Vibeke Tandberg var en helt ukendt norsk kunstner. Men de øvrige opholdt sig i udlandet: Henrik Olesen i Frankfurt, Ann Lislegaard i New York, Søren Andreasen og Simone Aaberg Kærn i London, Jenny-Marie Johnsen i Tromsø og Frans Jacobi i Berlin.

Set i bakspejlet var EXILES ikke en særlig god udstilling, og jeg har senere kurateret andre og bedre udstillinger, men jeg lærte en masse. Først og fremmest, at jeg kunne lide at samarbejde med kunstnere i udstillingssammenhæng. Det gør jeg stadig i dag, og det kan jeg takke Overgaden for."