Kurateret af: Kathrine Bolt Rasmussen og Katarina Stenbeck

Kunsthistoriker og kurator, Kathrine Bolt Rasmussen, fortæller om udstillingen i følgende anekdote fra O - Overgadens jubilæumsbog: Overgaden 1986-2011 (2011):

Op gennem halvfemserne og nullerne tegnede der sig en tydelig tendens til at bruge den kunstneriske autonomi til at adressere presserende sociale og politiske emner som fx racisme, krig, nationalisme, økonomisk ulighed, globalisering og postkolonialisme. I de år, jeg var kurator på Overgaden, tog vi i tråd med denne tendens initiativ til flere udstillingsprojekter, der reagerede på aktuelle samfundsdebatter. Det gjorde vi ud fra den opfattelse, at der er behov for udstillinger, der kritisk kommenterer den igangværende sociopolitiske udvikling, og fordi et udstillingssted som Overgaden netop har mulighed for at fungere som katalysator for debat af relevante problemstillinger i det omgivende samfund.

På den baggrund kuraterede Katarina Stenbeck og jeg gruppeudstillingen Danmark 2010 – en vejledning til nationen for ‘verdens lykkeligste folk’, hvor vi foretog en kritisk kortlægning af den danske psyke, som den var gestaltet anno 2010. Udstillingen præsenterede værker af en lang række kunstnere, teoretikere og kulturkritikere fra ind- og udland og pegede på det markante misforhold, der eksisterer mellem det glansbillede, der dominerer den danske selvopfattelse, og det lidet flatterende billede virkeligheden tegner af kongeriget Danmark med statsracisme, stigende social ulighed, forbud og udhuling af velfærdssystemet. Som optakt til udstillingen afholdt vi den 5. juni arrangementet Vi jubler ikke! En status over nationen Grundlovsdag 2010, hvor forskellige kulturpersonligheder var inviteret til at holde en grundlovstale, som tilsammen manifesterede sig som en massiv utilfredshed med tingenes tilstand.

Året før kastede Cecilie Høgsbro Østergaard og jeg som en reaktion på den stadig snævrere definition af det normale, der tegnede sig på et samfundspolitisk plan, et blik på kunsten og samfundets aktuelle normaltilstand med den mindre konfrontatoriske og mere underspillede skandinaviske gruppeudstilling En helt normal udstilling. Den daværende regerings værdipolitiske kulturkamp var et tydeligt udtryk for et forsøg på at regulere og tilpasse individer, der afveg fra den politiske forestilling om normalitet. Marginaliseringen af fremmede, normaliseringen af Christiania, rydningen af Ungdomshuset osv. var alt sammen del af kulturkampen og ønsket om at slette ethvert spor af anderledes, ikke-dansk og alternativ livsstil. I en humoristisk tone forsøgte vi med udstillingen at sætte spørgsmålstegn ved de ensidige billeder af normalitet, som vi konfronteres med i den offentlige debat, i medierne og i den politiske diskurs.

På et tidspunkt, hvor den økonomiske krise galoperer derudaf, og hvor unge overalt i verden demonstrerer deres utilfredshed med regeringers uhildede støtte til neoliberalismen, er der brug for rum, hvor en kritisk refleksion over samfundsmæssige problemer kan finde sted. Som udstillingssted for den mere eksperimenterende del af samtidskunsten er det oplagt at bruge Overgaden som et sådant rum for diskussion sideløbende med de mange andre aktiviteter, der ligeledes finder sted der.