Til sin udstilling samler Sallam forskellige kilder – fra et palæstinensisk folkesagn om en kvindelig ghoul til Sufi-mysticisme og Jungiansk psykoanalyse – til en fortælling i tre akter.

i
Den første skulptur er en fint udskåret træport. Fyldt med symboler – bryster, djævelske horn og fem ben – danner den høje, buede port en krop, der giver monstret eller ghoulen fysisk form, samtidig med at portalen fortryller eller besværger enhver, der træder gennem den.

ii
Den anden skulptur er en lille, død ravn med åben bug. Den keramiske fugl fungerer som et kompas eller et varsel – den alvidende budbringer.

iii
Den tredje skulptur er et fragmenteret, hypnotisk fiskehoved – et gammelt symbol
på visdom og overgang. Men dette billede skabes først af beskuerens forestillingsevne, som skal samle delene, i form af øjne, mund og gæller i glaseret keramik, til en fisk. Som udstillingens tredje portal eller skyggemembran peger værket mod et højere tanke- eller bevidsthedsniveau.

Et fjerde element i udstillingen er en tekst: en underbevidst rejse, der følger en kvinde, som undslipper et forlist ægteskab og bliver til en talende blodpøl.

Trods det, at Sallams tre skulpturer er tavse, nærmest tilbagetrukne, danner værkerne – gennem deres fokus på iboende vold og eksistentiel søgen – en metafor for samtidens uophørlige angreb på det palæstinensiske folk, der forbinder sig med en universel
eller mytisk form for lidelse.