Kunstner, Joachim Koester, fortæller om udstillingen i følgende anekdote:

"Jeg udstillede på Overgaden første gang i 1989 sammen med Lars Bent Petersen, Jes Brinch og Peter Bach Nicolaisen. Vi var, som mange andre dengang, optagede af, hvad der foregik på kunstscenen i Køln, hvor man kunne se udstillinger med appropriationskunstnere som Richard Prince og Sherrie Levine. Vi tog derned flere gange om året og startede altid på Museum Ludwig, hvor vi fik fat i en galleriguide. Dengang var der ikke det samme informationsflow som i dag, så når vi havde set rub og stub på gallerierne, sluttede vi af med at gå i boghandlen Walther König og bladre deres bøger og kataloger igennem for at se, om der var noget nyt og interessant.

Da vi så skulle udstille på Overgaden, ønskede vi os allermest at få stedet til at ligne et galleri i Køln, dvs. en perfekt white cube med neonlys, hvilket var det stik modsatte af, hvad Overgaden var med dagslys, der strømmede ind, og patinerede gulve. For at få det til at ligne et rigtigt galleri havde vi en ide om at sætte nogle vægge op, som vi efterfølgende ville sælge til Overgaden, men det var bestyrelsen ikke interesseret i. De mente, at vi ødelagde rummene og bad os om at gentænke vores plan. Det endte dog med, at vi fik bygget en væg, så den nederste etage næsten kom til at se ud, som den gør i dag. Vi var meget omhyggelige, skjulte alle sømmene og spartlede væggen mange gange – det var et kæmpe arbejde, simpelt hen et mareridt.

Som vores udstillinger i Baghuset blev udstillingen på Overgaden mest af alt en opvisning i en specifik æstetik, inspireret af nykonceptuel amerikansk kunst. Lars Bent havde lavet nogle store stempelmalerier, og Jes, der på det tidspunkt var optaget af en form for buddhistisk punk, viste et maleri med en tegneseriemand, der åbner hovedet, og sætningen “Der er intet inden i mennesket, intet sind, ingen bevidsthed”. Jeg selv udstillede bl.a. tre malerier af politiske plakater, og de var måske noget uformulerede og famlende, men jeg husker det som enormt befriende pludselig at kunne dykke ned i et ocean af allerede eksisterende billeder og som en dj re-mixe historier og ideer.

Efter at have udstillet i udlandet i mange år havde jeg en soloudstilling på Overgaden i 2008. På det tidspunkt havde jeg ved flere lejligheder arbejdet med at barrikadere gallerier ved at sætte brædder for vinduerne, og på Overgaden fik jeg mulighed for at gøre det i en større skala. Det blev faktisk starten på, at jeg begyndte at arbejde mere installatorisk og tænke udstillingen som en ramme for de koncepter og fortællinger, der snor sig igennem den. Det blev også begyndelsen på mit samarbejde med digteren Morten Søkilde. I løbet af udstillingen lavede vi en horroraften med performance og filmvisning, og det var et interessant format, der gav mig mulighed for at gentænke udstillingen og præsentere nogle af ideerne på en ny måde."