Gå til indhold
Event

WORKING WHILE DISABLED ~ Workshop med Anna Walther og Tone Ottilie

in-protest-and-in-care_overgaden_005_photo-by-david-stjernholm.jpg

Kom og vær med torsdag den 22. oktober kl. 16-18 på Islands Brygges Kulturhus, når billedkunstner Anna Walther og forfatter Tone Ottilie inviterer til workshoppen WORKING WHILE DISABLED i anledningen af åbningen af gruppeudstillingen "IN PROTEST AND IN CARE".

WORKING WHILE DISABLED er en workshop, der undersøger den levede erfaring med at have et handikap og et arbejde. Sammen vil vi forestille os mulige og bedre fremtider, kanalisere vores vrede og til sidst dele lidt crip-visdom og hacks med hinanden. Handikap og arbejde – hvad enten det er kreativt arbejde, manuelt arbejde, følelsesmæssigt arbejde, omsorgsarbejde eller ganske enkelt det administrative arbejde, det kræver at holde sig i live i denne verden – er et komplekst felt. Workshoppen skaber et rum for at mødes som crips og tale om netop den kompleksitet.

Workshoppen centrerer sig om handikappedes erfaringer i bred forstand og inkluderer både fysiske, sensoriske og kognitive handikap, det at være syg, være mad og/eller være neurodivergent. Hvis du identificerer dig som en person med et handikap på en eller anden måde, er du velkommen. Du behøver ikke at arbejde i kapitalistisk forstand for at deltage i workshoppen.

Det er gratis at deltage, men der er et begrænset antal pladser, så tilmelding er nødvendig. Tilmeld dig via dette link:
https://billetto.dk/e/working-while-disabled-workshop-with-anna-walther-and-tone-ottilie-billetter-2025187?bref=eyJzIjoib3JnYW5pc2VyIiwibSI6InNoYXJlIiwiYyI6Im1hbmFnZV92aXNpdCIsImNvIjoiMSIsInQiOjE3OTE1NDY2Njd9

Workshoppen er åben for både dansk- og engelsktalende.

Tilgængelighed:
Islands Brygges Kulturhus er tilgængeligt for kørestolsbrugere og personer med gangbesvær. Der er elevator til kælderen og korttidsparkering for biler med handicapparkeringskort ved Salen.

Relateret
OVERGADEN