Solen skinner, vandet er klart, folk går på gaden og jeg kvæles. Alt er fint, livet passerer forbi, og nyhederne alarmerer os: Dette er den verden, vi byggede. Her i denne verden er jeg i live, min krop sitrer af drømme og af krig, jeg ser mig omkring, men ingen møder mit blik. Her tørster jeg og føler jeg, jeg rækker ud og jeg stræber, jeg spilder og jeg begærer; vil du ikke komme med mig?
Performancen Desabar to Fall Over tager udgangspunkt i den brasilianske kunstner Marina Dubias forbindelse til den brasilianske karnevalstradition. Kom med, når et karnevalsinspireret optog af performere kaster med konfetti og danser sig igennem Christianshavns gader. De små farvede konfettistykker i luften til karnevalsfesten er dog ikke af guld og glimmer. Kunstneren har fremstillet dem af danske og udenlandske avisartikler med overskrifter, der beretter om kontroversielle politiske beslutninger, klimakatastrofer og voldshandlinger. I Desabar to Fall Over vendes karnevallet til en ambivalent fejring, der på den ene side byder forbipasserende op til dans, og samtidig spreder aggression og ubehag i bybilledet.
Alle er velkomne til at gå med i performance-optoget gennem Christianshavn, som foregår både den 8. og 10. juni. kl. 16.30–17.30.
Artist Talk efter lørdagens performance
Den 10. juni opfølges konfetti-optoget af en Artist Talk mellem Marina Dubia og hendes kollega, kunstner Niels Christensen. Sammen de om performancen og om det, at arbejde med “voldelige billeder” - hvordan producerer, håndterer og destruerer man den type af verdens billeder?
Samtalen foregår på engelsk umiddelbart efter performancen lørdag kl. 18–19 på O - Overgaden.
Niels Christensens praksis kan beskrives som et kritisk studie af billeddannelse i relation til strukturelle organiseringer af vold og omsorg. Han er optaget af den moderne velfærdsstat som en variant af sikkerhedsparadigmet; på den ene side statens løfte om opretholdelse af liv og ”tryghed”, og den samtidige afgrænsning af hvilke liv dette løfte gælder for. Metodisk bevæger arbejdet sig af flere akser og låner fra discipliner som journalistik og dokumentar, jura, kunsthistorie, kritisk teori og filosofi. Noget af arbejdet foregår under eget navn og anden igennem samarbejdet Aftenskole (Evening School) med forfatter Aske Viuff.
Koncept: Marina Dubia
Co-produktion: Marina Dubia and O - Overgaden
Lyddesign: Gustavo Lemos
Performere: Julie Schmidt Andreasen, Lara Ostan Vejrup, Marina Dubia, Sophia Mage and Tiago Amate
Dokumentation: Christian Brems
Muliggjort med støtte fra Statens Kunstfond, Dansk Skuespillerforbund, Nordea Fonden og A.P. Møller Fonden.