Forskningsprojektet er inspireret af kunstens evne til at udvikle nye sprog og udtryk for erfaringer af at støde sammen med eller føle sig isoleret fra sin omverden, herunder også oplevelsen af at være marginaliseret i forhold til en given norm.

Nogle af de centrale spørgsmål i projektet er: Hvilke alternative identiteter og fællesskaber opstår gennem variationer fra det normative krop og sind? Hvordan kan man bøje sin krop til at møde forventninger og krav eller omvendt bøje tiden og omverdenen til at møde en funktionsvarierende krop? Hvilke potentialer og mulige protester ligger i tilbagetrækningen? Hvor går overgangen fra den behandlingsparate patient til det utålmodige (impatiente) subjekt, som gør oprør med diagnostiske fremgangsmåder og objektiviseringen i det medicinske sprog?

Heri ligger også en overbevisning om, at kunstværker, der beskæftiger sig med disse spørgsmål, giver anledning til at forstå sårbarhed og afhængighed på andre måder end blot negativt - dvs. som noget forbundet med mangel, tab, nedsættelse, hæmning eller svækkelse. Denne tilgang er inspireret af bl.a. mediehistoriker og teoretiker Jonathan Sternes (1970-2025) definition af ’impairment’ og den feministiske handikapteoretiker Alison Kafers opfordring til at formulere alternative fremtider som en målsætning for en crip temporality.1

Samtidig undersøger projektet, hvordan kunstinstitutioner som O – Overgaden kan arbejde med omsorg og tilgængelighed i praksis – både i produktionen og i formidlingen af kunstværker og udstillinger.

Projektets sigte er dermed dobbelt: at forstå, forestille sig og værdsætte ikke-funktionsnormative kroppe og livsforløb gennem en undersøgelse af kunstneriske udtryk – i forlængelse af Kafers opfordring om alternative fremtider, samt at formulere bud på, hvordan kunstinstitutioner kan følge en vision om mangfoldighed og inklusion til dørs gennem ændringer af praktisk såvel som adfærds- og holdningsmæssig art. Det tidslige aspekt og den såkaldte ’crip time’ er et centralt prisme til at spørge ind både til værkernes materialitet og til, hvordan man som institution kan implementere øget fleksibilitet og plads til uforudsigelighed i det kuratoriske og organisatoriske arbejde.

Denne dobbelthed bygger på en forudsætning om, at æstetiske forhandlinger af sygdom og handikap, samt deres bud på alternative fremtider, må ses i forhold til de organisatoriske og institutionelle strukturer, de produceres og præsenteres inden for.

Forskningsprojektet udmønter sig i en gruppeudstilling med titlen IN PROTEST AND IN CARE kurateret af Anne Kølbæk Iversen. Udstillingen præsenteres både på O – Overgaden og i Arne Jacobsens pavilloner i Enghave Parken i perioden d. 28. august – 26. oktober 2026.

I forbindelse med udstillingen afholdes workshops og seminarer i samarbejde med eksterne aktører, der belyser spørgsmål om omsorg, tilgængelighed, arbejdsvilkår og ansvar inden for kunstens felt.

D. 2. oktober 2026 afholdes symposium med oplæg og samtaler ved bl.a. handikapforsker Margaret Price og Emma Holten.