Open Call
INTRO Open Call 2026
Deadline
0_villiam-miklos-andersen_caffe-crema_overgaden_030_photo-by-david-stjernholm.jpg

Villiam Miklos Andersen, Caffé Crema, 2024. O – Overgaden. Foto: David Stjernholm

Med en ny stor støttepulje fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond fuldfinansieres tre nye år med O – Overgadens INTRO-program. O – Overgaden kan således nu for syvende år i træk invitere kunstnere til at ansøge om at deltage i INTRO-programmet; et særligt og ressourcestærkt etårigt forløb, der tilbydes til to unge kunstnere – med fokus på at støtte nyuddannede positioner i Danmark mod en bæredygtig kunstfaglig udvikling og international udveksling.

INTRO-programmet er et længerevarende ’post-graduate’ udviklingsforløb – et etårigt samarbejde med O – Overgaden, som skræddersys til den enkelte kunstner, og som indeholder både økonomisk støtte til udstillingsproduktion og rejser samt kunstfaglig, administrativ og teknisk rådgivning fra førende danske og internationale stemmer indenfor kunstfeltet. Det etårige forløb kulminerer i en stor soloudstilling på O – Overgaden. Med programmet er det O – Overgadens fokus at løfte diskussionen om en ’best practice’, og hvordan kunstinstitutionen bedst understøtter og styrker yngre kunstnerskaber – et område, som tidligere ikke har været betrådt af en dansk kunstinstitution.

Med fokus på 2026, inviterer O – Overgaden nu til endnu et INTRO Open Call med sigte på at opstarte to nye samarbejder med unge positioner. Begge forløb vil strække sig fra efteråret 2025 og ind i 2027 med forventet udstillingsåbning i november 2026.

*

Tidligere og nuværende deltagere i O – Overgadens INTRO-forløb tæller Madeleine Andersson og Villiam Miklos Andersen (2024), Cassie Augusta Jørgensen og Anna Sofie Mathiasen (2023), Tora Schultz og Isabella Solar Villaseca (2022), Dina El Kaisy Friemuth og Sóley Ragnarsdóttir (2021), Kim Richard Adler Mejdahl og Iselin Forslund Toubro (2020), samt dette års kunstnere, Anna Munk og Kamil Dossar, hvis store soloudstillinger åbner på O – Overgaden 21. november 2025, Save the Date!

Om INTRO

Programmet indeholder:

  • Et etårigt modulopbygget sparringsforløb med danske og internationale kuratorer, kunstnere, kunstfaglige rådgivere, m.fl. specifikt sammensat til den enkelte kunstner i tæt samarbejde med O – Overgadens team.

  • Honorar på 50.000 kr.

  • Rejsestipendie på 30.000 kr.

  • Støtte til udstillingsproduktion

  • O – Overgaden bistår kunstneren med yderligere fundraising til værkproduktion

  • Udstilling på O – Overgaden i perioden november 2026–januar 2027 (forventet)

  • Publikation

Ansøgningskriterier

Du / I skal have:

  • En videregående billedkunstnerisk uddannelse fra et dansk kunstakademi eller tilsvarende i udlandet indenfor de seneste fem år (med afgang fra 2020 eller senere).

  • Primær tilknytning til den danske kunstscene.

  • Interesse i at modtage skræddersyet sparring ift. alle aspekter af dit kunstneriske virke med fokus på samarbejde, udvikling og kritisk dialog.

Send os

  • En kort motivation for at ansøge om deltagelse i forløbet (max. 1500 tegn inkl. mellemrum)

  • En praksisbeskrivelse (max. 4500 tegn inkl. mellemrum)

  • CV og værkdokumentation (dette samles og uploades som én PDF, max 5MB)

Ansøgningen bedes uploadet via vores nye online portal. Find linket nederst på denne side.

Bemærk venligst, at du skal trykke på knappen ’Tilføj’ efter, at du har indtastet din personlige information øverst i ansøgningsformularen. Vi anbefaler, at du gør dette, før du indtaster resten af dit materiale.

Bemærk at ansøgninger sendt via e-mail, ikke vil blive taget i betragtning.

Deadline er 3. september 2025 kl. 13:00.

Ansøgere kan forvente at få svar senest 10 uger efter ansøgningsfristen. Der er desværre ikke mulighed for at få givet individuelt begrundede afslag.

Ansøgninger, som ikke lever op til de nævnte kriterier, vil ikke komme i betragtning.

Dette er syvende år, hvor O – Overgaden kan tilbyde sit INTRO-program.

Henvendelser vedr. O – Overgaden INTRO kan rettes til: opencall@overgaden.org (bemærk venligst at O – Overgadens kontor pga. sommerferie ikke svarer på mails mellem 11. juli og 4. august).

CV og værkdokumentation/portfolio (dette samles og uploades som én PDF, max 5 MB): Indsend dokumentation af relevante tidligere samt igangværende værker og produktioner samt CV. Vi anbefaler, at dokumentationen maksimalt består af ca. 25 billeder. Ved performative-, video- eller lydbaserede værker kan der linkes til klip eller uddrag af disse. Ved længere tidsbaserede værker opfordres til at linke til korte udsnit af maksimalt 2-3 minutters varighed. CV på max 2 sider.

OVERGADEN