En tre-sporet videoprojektion udgør et tableau bestående af ti lyd- og billedsekvenser, akkompagneret af et nykomponeret soundtrack med alt fra klassisk musik og jazz-fusion til punk. I dette visuelle univers, der er forankret i trash-æstetik og kombinerer et film-essay med performative scenarier, udforsker værket begrebet frihed som en dybt konfliktfyldt og selvmodsigende størrelse. Ashery tager til genmæle over for højrefløjens frihedsretorik ved at vende vrangen ud på de dybtliggende og underbevidste dele af de højreorienterede ideologier. Tvetydigheden lurer i kulissen, når også venstrefløjens historiske forestillinger og avantgardens karakter bliver synliggjort via hvid nøgenhed, uforløste revolutioner og spirituel søgen.