Med fokus på samtidskunstens nyeste lokale og internationale stemmer præsenterer O – Overgaden årligt ca. 8 store soloudstillinger fra sin placering ved Christianshavns kanal, hvor kunsthallen siden 1986 har inviteret til toneangivende samtidskunstoplevelser med fri entré.
  • tirsdag, onsdag: kl. 13 – 18
  • torsdag: kl. 13 – 20
  • fredag: kl. 13 – 18
  • lørdag, søndag: kl. 11 – 18
Vi holder lukket mens vi bygger nye udstillinger: Vi ses til åbningen af Marie Kølbæk Iversen og Helene Nymann 26. august kl. 17 - 22.

Line Finderup Jensen: Ingen udgang før gennemgang
2 apr. – 22 maj 2022

Line Finderup Jensen, Afsnit:801, 2022, Uendeligt, Virtual reality. O - Overgaden, 2022, Foto Mikkel Kaldal

Med udstillingen Ingen udgang før gennemgang tager den danske kunstner Line Finderup Jensen udgangspunkt i sin egen indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. Snarere end kun at være en tung personlig fortælling om et sygdomsforløb, distancerer udstillingen sig fra kunstnerens eget indre, for at undersøge de systemer og autoritative positioner, vi tillægger en objektiv sandhedsværdi.

Line Finderup Jensen, Hvad hvis jeg ikke er en Übermench, 2022, 10 kanals videoinstallation, animation, 10:00 min. O - Overgaden, 2022, Foto Mikkel Kaldal
Line Finderup Jensen, Installation view. O—Overgaden, 2022. Foto: Mikkel Kaldal
Line Finderup Jensen, Afsnit:801, 2022, Uendeligt, Virtual reality. O - Overgaden, 2022, Foto Mikkel Kaldal
Line Finderup Jensen, Afsnit:801, 2022, Uendeligt, Virtual reality. O - Overgaden, 2022, Foto Mikkel Kaldal
Line Finderup Jensen, Hvad hvis jeg ikke er en Übermench, 2022, 10 kanals videoinstallation, animation, 10:00 min. O - Overgaden, 2022, Foto Mikkel Kaldal
Line Finderup Jensen: VR still, O - Overgaden, 2022

Med udstillingen Ingen udgang før gennemgang tager den danske kunstner Line Finderup Jensen udgangspunkt i sin egen indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. Snarere end kun at være en tung personlig fortælling om et sygdomsforløb, distancerer udstillingen sig fra kunstnerens eget indre, for at undersøge de systemer og autoritative positioner, vi tillægger en objektiv sandhedsværdi. Ved brug af blandt andet virtual reality forskyder Finderup Jensen virkelighedsbegrebet og giver agens til det deltagende publikum i forsøget på at genforhandle den ”rigtige historie”.

Med lyseblåt vinylgulv, bleggule vægge og venteværelsets obligatoriske stueplante inviteres publikum ind på Afsnit:801 – et totalinstallatorisk værk, der både fungerer som en fysisk fabulering over psykiatriens arkitektur og atmosfære, og en virtuel genkaldelse af Finderup Jensens erindring om afdelingen. Via VR-brillen inviteres publikum til at træde ind i Finderup Jensens personlige simulerede erindring, hvor man møder afdelingen, dens personale og andre patienter. For en stund er man så tæt på at blive Finderup Jensen, som teknologien tillader det, og samtidig er værkoplevelsen absolut subjektiv og helt igennem fiktiv.

I udstillingens bagerste rum tårner videoinstallationen Hvad hvis jeg ikke er et Übermensch? sig op omkring beskueren i en ovalformet cirkel bestående af ti individuelle skærme. På dem fremtoner animerede ansigter af hvidkitlede personer, som på skift læser op af Finderup Jensens hedengangne journal. Journalen figurerer som et nøgledokument for hele udstillingen, hvis “faktuelle” referenceramme antastes af Finderup Jensen, som sætter spørgsmålstegn ved journalens sandhedsberettigelse. For hvem ejer historien om forløbet? Hospitalet eller patienten? Og hvor står erindringen overfor diagnosens magt?

Line Finderup Jensen (f. 1991, DK) er uddannet fra Akademie der bildende künste Wien (2019) og Glasgow School of Art (2018). Finderup Jensen arbejder med software og teknikker indenfor spildesign såsom 3D-animation, programmering og game-engines. De seneste år har hun udstillet på bl.a. Sydhavn Station (DK), Das Weisse Haus, Wien (AU), Tropez, Berlin (DE). Hun har desuden screenet sine værker på filmfestivaler i bl.a. Linz, Kyiv, Wien og Karlsruhe.

Udstillingen er muliggjort med støtte fra:

  • Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat
  • Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse
Line Finderup Jensen: video still, O - Overgaden, 2022