Et centralt værk på O – Overgaden er en rekonstruktion af Farao Amenhotep III's kolossale granitarm med knyttet næve, skabt i flamingo og jesmonite – en skulptur, som i sin tid blev plyndret og i dag er i samlingen på The British Museum. tahir har tilføjet en manus fica, et historisk håndtegn, hvor tommelfingeren presses mellem pege- og langfinger, der i dag kan anvendes som en grov fornærmelse i gadekulturen, og som her antyder et oprør mod den undertrykkende overmagt.

Ved siden af denne skulptur tager en række nye relieffer på forskellig vis udgangspunkt i kunstnerens egne rødder. På den ene side refererer værkerne formelt set til de assyriske friser fra det nordlige Irak. På den anden side består relieffernes afbildninger af en kombination af tahirs private fotoarkiv – en gruppe af hans mandlige familiemedlemmer, en selfie, et favntag mellem far og bror – og fundne billeder af arabiske mænd, herunder en større frise, hvor det er uklart, om panelets figurer fester eller slås.

På linje med Faraoens knyttede næve er hænder, der gestikulerer, beder, holder en telefon eller kærtegner, et dominerende motiv. Reliefferne er udskåret i polyuretan-skum og har en overflade, der imiterer sandsten. De lyse og bløde, næsten forsvindende konturer kræver en intim, nærtgående betragtning, der udvisker en stereotyp forestilling om den arabiske mandekrop som krigerisk eller aggressiv, og samtidig peger på en anden, blød maskulinitet præget af gensidighed og omsorg.

ihsan saad ihsan tahir (f. 1995, UK/DK) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi (2025) og Goldsmiths University of London (2025) og bor og arbejder i København. Tahir har tidligere udstillet på bl.a. Kunsthal Kongegaarden, Korsør (2026); SKAL Contemporary, Skagen (2025); 13 Vitrine, Lausanne (2024); Kunsthal Aarhus, Aarhus (2023;2024); Collega, København (2024); og All All All, København (2023).