Tidligere
Damien Dubrovnik: First Floor: Contaminate!
18 apr. – 27 apr. 2013

Maritim scenografi, lugten af hav og knagende lydoptagelser er ladt alene tilbage på Overgaden, som sanselige spor fra fredagens performance med danske Damien Dubrovnik.

Det installatoriske lydværk er på en gang både resterne efter og ekkoet af det rungende skibsbrud, som industrialgruppen iscenesatte i et hav af lyde, kroppe, lugte og lys,.

Resterne af totalperformancen, som kunstnerne selv beskrev som en fortælling om tid, seksualitet og mytedannelse, strækker sig ud i Overgadens rum fra loft til gulv med blandt andet havtang, sømandsknob og sejldug. Det akkompagnerende ekko er optaget under selve performancen.