Tidligere
Andreas Angelidakis, Magda Mostafa, Jordan Whitewood-Neal: A Sock in the Eye
20 jun. – 3 aug. 2024

På denne side:

A Sock in the Eye

Andreas Angelidakis - Magda Mostafa - Jordan Whitewood-Neal  

A Sock in the Eye er en vandreudstilling, oprindeligt kurateret af Andreas Führer til Institut Funder Bakke (IFB) – et uafhængigt udstillingssted uden for Silkeborg.

Udstillingen låner sin titel fra digtet I am Not One of The af digter, performer og handicapaktivist Cheryl Marie Wade.

Udstillingen tager sit afsæt i en bygning inkluderet i Bygningsfredningsloven fra 1918, nemlig Charlottenborg slot. Denne bygning, som er opført i løbet af 1670erne og har været hjemsted for Det Kgl. Danske Kunstakademi siden 1754, har været omfattet af Bygningsfredningsloven, siden loven blev indført i 1918. Som konsekvens har det været tæt på umuligt at tage en kunstuddannelse for personer med handicap, idet loven gør det ekstremt svært – eller måske rettere sagt, nærmest umuligt dyrt – at ændre arkitekturen og f.eks. installere en elevator.

I O – Overgadens version af A Sock in the Eye består udstillingen af tre arkitekturmodeller initieret i samarbejde med projektgruppen Architecture and Care at the Department of Architecture ETH Zürich. Til hver model har en arkitekt og/eller forsker påtaget sig opgaven at fantasere om, hvordan Det Kgl. Danske Kunstakademi kunne se ud, hvis bygningen var tilgængelig. Denne opgave er blevet løst fra tre forskellige perspektiver på adgang: Crip (Jordan Whitewood-Neal), Neurodivergens (Magda Mostafa) og Queer aldring (Andreas Angelidakis). 

Kombinationen af disse tre perspektiverer skaber konkrete tilgængelighedsforslag til Kunstakademiet og tilbyder, mere generelt, en idé eller forestilling om arkitektonisk tænkning hinsides kompensation og nærmere en drøm om imødekommenhed.

TILGÆNGELIGHED
A Sock in the Eye er produceret som et samarbejde mellem Institut Funder Bakke (IFB), der tilbyder trinløs adgang, og O – Overgaden, som selv har selv til huse i en bygning omfattet af Fredningsloven. Pt. tilbyder O – Overgaden adgang via husets hovedtrappe for kørestolsbrugere ved hjælp af en mobil trappekører, mens vi arbejder på at indhente tilladelse til at installere en permanent trappelift. I forbindelse med A Sock in the Eye vil denne meget langsommelige proces med at indhente tilladelse til trappelift blive vist i dokumentationsform ved siden af udstillingens arkitektoniske modeller.

Udstillingen er støttet af