26 okt. 2024, 8:00 – 14:00
Symposium
Cally Spooner: Deadtime: A Hypothesis of Resistance ~ Symposium på O – Overgaden

På denne side:

Som den store finale på billedkunstner Cally Spooners større forskningsprojekt Deadtime ogkunstnerens længerevarende samarbejde med O – Overgaden er Deadtime, A Hypothesis of Resistance et offentligt og gratis symposium-lignende event. Heldagsarrangementet, der foregår på engelsk, og som samler en lang række forskellige bidrag – fra museumsstudier til sladder, distribution til dans, litteratur til kunsthistorie – finder sted lørdag den 26. oktober fra kl. 10 til 16 på O – Overgaden.

Deadtime, A Hypothesis of Resistance afholdes af Cally Spooner i samarbejde med O – Overgadens direktør Rhea Dall og vil indeholde præsentationer af blandt andre Marie de Brugerolle (kunsthistoriker), Pierre Bal-Blanc (kurator og koreograf) repræsenteret af danser Efthimios Moschopoulos, Hendrik Folkerts (kurator og udstillingsansvarlig ved Moderna Museet, Stockholm), Irena Haiduk (kunstner), Will Holder (typograf og publicist), Jesper List Thomsen (kunstner), Christopher Weickenmeier (kurator og forsker). 

*

Deadtime stiller et simpelt spørgsmål: hvis vores samfundet i dag styres af et ’grundprincip’ om ‘performance’ – dvs. en konkurrencebetonet, 24/7 forventning om, at vi ’performer’ (godt) til alle tider – findes der så måder at gå imod denne styring eller dette ’princip’? Eksisterer der en udfoldelse af en mere ’kropslig’ eller direkte væremåde eller ’kultur’, som ikke er fyldt med planlagte aktiviteter og uophørlig, frugtbar produktivitet? Eller med andre ord, hvordan skaber man plads til det, der ikke allerede er optegnet eller forudbestemt? Det, der er uforudsigeligt, elektrisk og ikke har sin funktion eller ’performance’ beregnet eller bestemt på forhånd, og derfor, efter visse institutionelle og industrielle standarder, kan fremstå som ’dødt’? 

Brugen af begrebet ’dødt’ er her en reference til Anne Carsons term ’temp morts’, der henviser til den såkaldte døde tid eller ’dead time’, hvor en filmfotograf teknisk set lader kameraet rulle, for lang tid efter indspilningen af en fiktionsfilmsscene, og dermed optager skuespillerne selv efter, de er trådt ud af kameraets vinkel: “as if for a while something might be still rustling around there in the empty doorway” [Anne Carson, Decreation, 2010].  Fejl, spontanitet, stilhed og andre uventede episoder siver her ind i billedet; uplanlagte, typisk oversete, tilsyneladende ’døde’ filmiske øjeblikke dukker op og dræner betydning og fokus væk fra hovedbegivenheden, så hverdagslivet et øjeblik tillades at entrere og suse rundt i og udenfor billedets frame. 

Dette symposium-lignende arrangement vil spørge, hvor “død tid” måtte kunne opstå på et museum: i dets samlinger, i dets live-program, i dets arkiver og dets udstillinger, via publikum? Hvordan kan kulturudøvere og kulturinstitutioner åbne vores ramme bredere for at lade livet – eller en form for mere sand historie – sive ind, velvidende at hvis dette gøres, så vil noget af denne materiale, i Carsons forstand, fremstå og opføre sig som ’dødt’. Hvordan kan dette resultere i at operere uden for det givne, ’performende’ fokus eller hovedbegivenhed – hvordan kan der skabes modstandsdygtige mikrohistorier?

Cally Spooner (f. 1983, EN) er billedkunstner og forsker, hvis seneste soloudstillinger og performances har fundet sted på bl.a. Graham Foundation, Chicago; O – Overgaden, København; Centre Pompidou, Paris; Swiss Institute, New York; Castello di Rivoli, Torino; New Museum, New York; og Stedelijk Museum, Amsterdam. Symposiet og udstillingen Deadtime, A Hypothesis of Resistance udgør konklusionen på Spooners praksis-baserede ph.d.-forskning, huset af O – Overgaden og tilknyttet Det Kongelige Danske Kunstakademi og Københavns Universitet, samt støttet af Novo Nordisk Fonden (2021-24). Spooners essayserie A Hypothesis of Resistance, som er samlet i en bog af samme navn, udkommer i forbindelse med dette symposium, og er blevet til gennem kollektive workshops og events på O – Overgaden samt udgives af Mousse Publishing.

Symposiet er muliggjort af støtte fra Novo Nordisk Fonden såvel som Statens Kunstfonds pulje for Viden, Dialog og Debat.