English

DE FØRSTE KUNSTNERE TIL OVERGADEN INTRO ER FUNDET

Vi er utroligt glade for endelig at kunne offentliggøre de to første navne til vores talentudviklingsprogram Overgaden INTRO: Iselin Forslund Toubro og Kim Richard Adler Mejdahl. Stort tillykke!
ISELIN FORSLUND TOUBRO arbejder i feltet mellem kunstfilm, performance og installation, ofte i omfattende skala og med inddragelse af skuespillere, musikere og andre aktører. I Toubros film inddrages skulpturelle elementer, som fungerer som rekvisitter eller kulisser og fremhæver filmenes narrativer. Iselin Forslund Toubro er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2019, Emily Carr University of Film, Art and Design, Vancouver, Canada og Kungl. Kunsthögskolan, Stockholm, Sverige.
 
KIM RICHARD ADLER MEJDAHLs praksis bevæger sig indenfor flere æstetiske genrer og kunstformer – fra store filmproduktioner til musikalske albumudgivelser og audiovisuelle koncerter under navnet Kim Kim. Kim Richard Adler Mejdahl er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi fra 2019 og Det Fynske Kunstakademi.
 
Vi takker for alle de gode ansøgninger og den overvældende interesse for Overgaden INTRO og glæder os til samarbejdet med de to første kunstnere og til at kunne løfte sløret for deres kommende udstillingskoncepter.
Læs mere