English

SPROG – KUNSTENS ESPERANTO

torsdag d. 03/04 kl. 17:00 19:00

POLEMIK er en serie af offentlige debatter arrangeret af Overgaden, som i løbet af foråret sætter fokus på en række spørgsmål og problematikker, som er aktuelle for de danske kunstinstitutioner, der har samtidskunsten i fokus.

Denne aften går vi tæt på sproget og formidlingen i kunstverdenen. I løbet af debatten spørger vi eksempelvis til, hvorvidt kunstinstitutionerne sænker niveauet ved at gøre sproget mere tilgængeligt? Og om publikum har et ansvar for at lære sig den kunstfaglige retorik, hvis de vil tæt på samtidskunsten?

Vær med, når Gitte Ørskou, formand for Statens Kunstfond, Kirse Junge-Stevnsborg, formand for Foreningen af Kunsthaller i Danmark, Berit Anne Larsen, formidlingschef på Statens Museum for Kunst, Christina Pontoppidan, retoriker og ekstern lektor ved CBS, og Matthias Hvass Borello, redaktør på kunsten.nu, giver deres perspektiver på kunstsproget.

Læs mere