English

PERFORMANCE: “BUFFER, SWOOSH” AF JETTY’S MOD

torsdag d. 14/11 kl. 17:30 19:30

Kunstnergruppen Jetty’s Mod (Erdal Bilici & Bertram von Undall) fremfører denne aften performancen ‘buffer, swoosh’, som er skabt helt særligt til Rune Bosses uregulerede naturmiljø i udstillingen ‘Stien eller tid imellem træer’. Kom og oplev et værk i værket og hvordan udstillingen vækkes til live performativt, når 10 performere gennem et simpelt sæt regler instrueres til at være ‘indbyggere’ i skoven.

Denne aften vil kunstnergruppen Jetty’s Mod, bestående af kunstnerne Erdal Bilici og Bertram von Undall sammen med udvalgte performere, skabe et socialt eksperiment inspireret af de klassiske film Bresson’s Pickpocket og Tarkovsky’s Stalker, der søger at anvende udstillingen Stien eller tid imellem træer som en scenografi eller et ”filmset”.

Performerne instrueres gennem et sæt simple regler, som definerer deres bevægelser og deres interaktioner med deres omgivelser. De vil forsøge at gå i et med publikum, der på den måde inviteres til at deltage eller være ’indbyggere’ i miljøet. Performancen lader, ligesom Rune Bosses uregulerede naturmiljø i udstillingen, tilfældet råde for at skabe et meningsfuldt og sammenhængende hele.

Jetty’s Mod består af kunstnerne Erdal Bilici og Bertram von Undall og til performancen får de selskab af Rodo Abdirahman, Marine Morel, Anna Rettl, Sara Krøgholt Trier, Ida Bøgedal, Sofia Luna, Ville Laurinkoski, Davide Hjort, Søren Rye og Niels Christensen.

Link til facebook-event: buffer, swoosh

Læs mere