English

ARTIST TALK – LANDSKABERNE, DER OMGIVER OS

torsdag d. 30/09 kl. 17:00 18:00
Torsdag d. 30. september kl. 17-18:

Artist Talk med billedkunstner Carl Emil Jacobsen og forfatter Liv Sejrbo Lidegaard

Vær med på O – Overgaden, når udstillingsaktuelle Carl Emil Jacobsen møder forfatter Liv Sejrbo Lidegaard til en samtale om deres arbejde med menneskekroppens forhold til naturen – i en tid, der kalder på nye sanselige tilgange til jorden.

 

Med sin unikke pigmentproduktion, som udvindes af lokale sten og mineralske materialer forbinder Jacobsen sin praksis til landskaberne omkring ham. I samtale med forfatter Liv Sejrbo Lidegaard, vil han sætte ord på disse nøjsomme processer, som Sejrbo Lidegaard selv kender til fra sin egen poesi, der sanseligt undersøger kroppens relation til naturen og fællesskaberne omkring os. Sammen vil de dele tanker om, hvordan man kunstnerisk kan bearbejde menneskekroppens forhold til de landskaber, som omgiver os.

 

Samtalen modereres af Overgadens kurator Ida Schyum. Arrangementet er en del af ART WEEK. Det er gratis at deltage og tilmelding er ikke nødvendig.
Læs mere