English
Astrid Myntekær

ORGONE

29. mar 18. maj 2014

I still dream of Orgonon, I wake up crying
You’re making rain and you’re just in reach when you and sleep escape me
What made it special made it dangerous, so I bury it and forget
You’re like my yo-yo that glowed in the dark

– Kate Bush, Cloudbusting

I 1930erne beskrev den kontroversielle østrigske psykoanalytiker Wilhelm Reich fænomenet ‘orgon’ – en kosmisk livskraft, som ifølge Reich gennemsyrer alt og er at sammenligne med, hvad kristendommen betegner som Gud. Igennem hele sit virke var Reich grebet af tanken om orgonenergiens potentiale for at kunne helbrede mennesker og påvirke den fysiske omverden ved hjælp af hjemmebyggede maskiner og apparater, som kunne kanalisere orgonenergien, eksempelvis i form af den såkaldte cloudbuster-kanon, som Reich opstillede udenfor sit hjem og laboratorium med det formål at fjerne skyerne på himlen.

Med udgangspunkt i Reichs forestilling om, at vi kan tiltrække og koncentrere de kosmiske energier gennem apparater, som vi selv kan bygge, har Astrid Myntekær på sin første større soloudstilling omdannet Overgadens første sal til en suggestiv totalinstallation af kobber, glas, lys, elektricitet og magnetvæske, som indhyller beskueren i et mystisk og tvetydigt rum og påvirker den besøgende følelsesmæssigt og sanseligt med lys og lyd.

Centralt for Myntekærs virke er interessen for og det detaljerede arbejde med materialer, som ofte er fundne og low-tech, men som med kunstnerens forarbejdning antager symbolsk karakter. Kobberet, der igennem historien er berømmet for dets healende egenskaber, bøjes, udskæres, vikles og foldes som bryder for lys og leder for elektricitet, der repræsenterer både livgivende og dødbringende kraft. Harpiks blandes med krystal og metalspåner og bliver til ‘organit’ som beskyttelse mod stråling, og glasskår kobles til discokugle-motorer for at skabe hallucinatoriske lysformationer i rummet.

I sit arbejde knytter Myntekær ikke alene an til psykologiens og New Age-tænkningens radikale pionerer, men også til kunsthistoriens do-it-yourself ikoner som Brion Gysin, der med sine hjemmegjorte “dreamachines” fremkaldte billeder bag beskuerens lukkede øjne. Også subkulturers evne til at opsluge individet i deres egne teatralske forestillingsverdener som technomiljøets raves eller goth-kulturens sorte og melankolske stemningsuniverser trækkes der inspiration fra. Astrid Myntekær omtaler sine rum som beskyttelsesrum, der giver individet mulighed for at konstruere sin egen virkelighed, hvori hverdagens rationelle slutninger og begrebsdannelser holdes ude og kommer til kort i et ordløst, men mangetydigt, selvopfundet univers.

Læs mere