English
Nicolas Klotz & Elisabeth Perceval

MENNESKEJAGT

20. apr 09. jun 2013

Overgaden byder i samarbejde med CPH PIX indenfor i et univers, hvor lyden af døde sprog blander sig med levende billeder. Den franske instruktørduo Nicolas Klotz og Elisabeth Perceval zoomer ind på begrebet menneskejagt som et grundlæggende kulturhistorisk tema i en filmiske og stedspecifikke installation.

Menneskejagt er et spejlbillede af de to instruktørers igangværende filmprojekt Ceremony. Et panorerende blik ind i den betydning som menneskejagten har produceret historisk og frem til i dag – bevidst eller ubevidst. Omdrejningspunktet for installationen er menneskejagtens kulturhistorie. Jægeren og den jagede som et evigt bestående motiv. Tre sammenhængende rum leder publikum igennem en række abstraktioner over begrebet menneskejagt: et forladt værelse, en korridor med lyden af forstummede sprog og en mosaik af klip fra filmhistorien.

Installationen på Overgaden er resultatet af en kollektiv samarbejdsform, hvor de to instruktører blandt andet har samarbejdet med filosoffer, skuespillere og musikere samt et dansk hold bestående af en tekniker, en scenograf, en arkitekt, en fotograf og en sprogforsker. Igennem samarbejdet er der udtrukket et koncentrat fra filosofi, kunst, politik og filmhistorie, der på en gang fokuserer på menneskejagten og på filmen som begreb.

Læs mere