English
Alexander Tovborg

BOCCA BACIATA

07. jun 10. aug 2014

Kulturhistoriens myter og arketyper spiller en gennemgående rolle i Alexander Tovborgs værker, hvor fortid og nutid væves sammen i ornamentale billedfortællinger om den menneskelige eksistens. På denne soloudstilling føjer han et nyt element til sin undersøgelse, der tidligere har kredset om den religiøse motivverden. I en totalinstallation på Overgadens første sal vender han blikket mod en af den moderne tids mest sagnomspundne væsner – dinosauren – i en videre udforskning af mytens natur og fremtrædelsesformer.

Siden de første fossiler af dinosaurer blev identificeret i begyndelsen af det 19. århundrede, har det forhistoriske dyr fængslet den menneskelige forestillingsevne og er inden for både videnskaben og populærkulturen blevet et symbol på naturen og tilværelsens store dramaer om oprindelse og død. I sin afsøgning af den ud- døde arts mytologiske kvaliteter rækker Alexander Tovborg tilbage til de første zoologiske gengivelser af dinosauren, der blev skabt af skulptøren Benjamin Waterhouse Hawkins i 1854. Skulpturerne bar tydeligt præg af tidens romantiske skønhedsidealer, som de bl.a. kom til udtryk i den britiske kunstbevægelse Prærafaelitterne, der i farverige, symbolladede malerier, inspireret af den tidlige renæssances enkle billedsprog, forenede historiske, litterære og mytologiske temaer med detaljerede naturstudier.

I udstillingen bringes to de overlappende spor sammen, og i stil med de naturhistoriske museers idealiserede iscenesættelser af fortiden er installationen udformet som et panoramisk rum, beklædt med en serie monumentale malerier, der er sat sammen til ét langt vægtapet. På lærrederne har Alexander Tovborg gentaget det samme motiv igen og igen: en grædende dinosaur i et tidløst landskab. Figur og baggrund, himmel og jord er ikke skarpt adskilt, men glider over i hinanden som et mytisk billede på en svunden tid, hvor alt endnu er i balance. Tovborg spiller således bevidst på romantikkens naturlyriske sværmerier og stræben efter harmoni i en tid splittet mellem fornuft og følelse og skaber herudaf en naturhistorisk pendant til religionernes tabte paradis. Gennem det stiliserede formsprog og den eksplicitte personificering af dinosauren peger Tovborg på, hvordan vores fortællinger om fortiden – og dermed også vores nutid – opstår og genfortælles i et komplekst samspil mellem en historisk given kultur og et grundlæggende eksistentielt behov for at skabe mening gennem myter.

Udstillingen kan på et overordnet plan betragtes som et portræt af selve mytens funktion og underliggende mekanismer. Det serielle greb med gentagelsen af det samme motiv destillerer formen til dens grundform og modarbejder en entydig læsning af det afbildede scenarie. I kombination med de enkelte billeders små variationer i farve og form fremskrives myten som en både universel og fleksibel betydningsmekanisme, der tåler uophørlige gentagelser og tilpasninger. Væggen i installationen er derfor heller ikke fyldt helt ud, men ender i ubemalet lærred, hvorved det antydes, at mytedannelse er et almenmenneskeligt grundvilkår, der ikke kun hører fortiden, men også fremtiden til.

Læs mere