English
Yvette Brackman

AGIT FLIGHT

15. nov 11. jan 2015

Hvordan bevarer man en fornemmelse af identitet og tilhørsforhold under eller på flugt fra ekstreme samfundsforhold? Og hvilken rolle spiller krop og erindring i bearbejdningen af nedarvede traumer, som er forårsaget af voldsomme historiske begivenheder? Disse spørgsmål udgør omdrejningspunktet for Yvette Brackmans store soloudstilling AGIT FLIGHT, der lægger sig i forlængelse af hendes tidligere undersøgelser af, hvordan sociale og politiske strukturer influerer på personlige skæbner.

Med afsæt i kunstnerens egen familie og dennes oplevelser som jøder under sovjetregimet udfolder udstillingen sig som en koreografi for en kompleks fortælling om krig, antisemitisme, forfølgelse og eksil, men også om fleksibilitet, omskiftelighed, transformation og mobilitet.

Som grundlag for udstillingen har Brackman i samarbejde med forfatterne Gitte Broeng og Suzi Tucker skrevet et teaterstykke, som indgår i udstillingen i avisformat. Teksten er baseret på den futuristiske opera Sejr over solen (1913) af bl.a. Kazimir Malevich. Referencen er dog først og fremmest formel. I den omskrevne version er karaktererne blevet udskiftet med familiemedlemmer, fiktive vidner samt historiske skikkelser, der inkarnerer forskellige perspektiver og reaktioner på begivenhederne. Og mens det oprindelige værk i overensstemmelse med tidens revolutionære og utopiske ideer propaganderede for et bedre samfund gennem en afvis- ning af fortiden, antydes det her, at man snarere må tilbageerobre fortiden for at ændre fremtiden.

I tråd hermed er udstillingen udformet som et scenisk forløb af erindringsrum, der gradvist bevæger sig fra det historisk konkrete til det performativt terapeutiske. I en serie collager skildres Brackmans familiehistorie gennem personligt materiale som fotografier, tekstfragmenter, et stamtræ, hendes mors kommunistiske partitørklæde og sider fra gamle skolebøger. Ved siden af det dokumentariske spor består udstillingen desuden af en række skulpturelle værker, som har karakter af rekvisitter: Et scenetæppe, demoobjekter med personlige statements, jalousiskærme samt kostumer, som modsvarer hovedpersonerne i teaterstykket, og som i løbet af udstillingsperioden vil indgå i opførelser af teksten. Som æstetiske objekter knyttet til performative handlinger fungerer de både som billede på og som potentielle redskaber til at opnå den forløsning, som en rekonstruktion af traumatiserende hændelser kan give.

På et mere abstrakt plan samles udstillingens tråde i det sidste rum, der er domineret af en stor teltstruktur. Som symbol fremkalder teltet tvetydige associationer til flugt og tilpasning, til skrøbelighed og beskyttelse og tilbyder et meditativt rum for en refleksion over de problemstillinger, som udstillingen lægger frem, og som stadig er højaktuelle mange steder verden over. Men i teltet ligger også en åben invitation til at gå sine egne nære relationer og personlige udfordringer efter i sømmene, da det på udvalgte dage uden for åbningstid danner ramme om en række gruppeterapi-sessioner ved specialist i familiekonstellationer, Kristina van Kampen, som alle interesserede kan deltage i.

Læs mere