English

OM OVERGADEN

Overgaden. Institut for Samtidskunst har eksisteret siden 1986 og er et af Danmarks vigtigste og mest eksperimenterende udstillingssteder for samtidskunst.

Overgaden præsenterer årligt omkring ti udstillinger af ny dansk og international samtidskunst og har soloudstillingen som sit særlige fokusområde. Med soloudstillingerne viser Overgaden nyproducerede projekter på højeste kunstfaglige niveau på tværs af medier og generationer. En vigtig del af Overgadens profil er også eksperimentet med selve udstillingsformen og forholdet mellem kunstner, kunstinstitution og publikum.

Overgaden prioriterer den levende kontakt med de kunstneriske miljøer højt og præsenterer løbende et omfattende program af events, talks og performances i samarbejde med kunstprofessionelle fra ind- og udland. Ligeledes er det en central del af Overgadens identitet at fungere som platform for debat og vidensproduktion om samtidskunsten og dens rolle i samfundet.

Overgaden er en selvejende institution med en bestyrelse bestående af Mikkel Bogh (formand), direktør, Statens Museum for Kunst, Mikkel Carl, billedkunstner; Cecilia Widenheim, direktør for Malmö Kunstmuseum, Ruth Campau, billedkunstner, Mette Winckelmann, billedkunstner, og Jens Lund Mosbek, advokat, Kromann Reumert.

 

Overgaden er støttet af:

logoer_web-01

Læs mere