English

2015 PÅ OVERGADEN – INSTITUT FOR SAMTIDSKUNST

29. jan 2015

Overgaden ser frem til et udstillingsår, der byder på et storstilet samarbejde mellem Københavns kunsthaller, en bemærkelsesværdig markering af 100-året for kvinders stemmeret, soloudstillinger med både nye talenter og mere etablerede navne fra den danske kunstscene, debatter, konference og meget mere.

Udstillingsprogram:

24.01-15.03
Ruth Campau: Between the Past and the Coming

Asbjørn Skou: A Staggering Territory


28.03-17.05

Ferdinand Ahm Krag: Forcefield Climber

Stine Marie Jacobsen: Mann Beißt Hund


06.06-09.08

Lea Porsager: Spin 

Våbenhvile – 100 års forestillinger
Kristina Ask, Kristina Nya Glaffey, Martin Hall, Molly Haslund, Huskegruppen, Jomi Massage, Mathias Kryger, Maja Lee Langvad, Jonas Liveröd (SE), Stine Ljungdalh, Tomas Lagermand Lundme, Pulsk Ravn, Rumpistol, Julie Sass, Nina Strand (NO), Gritt Uldall-Jessen, You Little Teapot, Kristoffer Ørum m.fl.. Kurateret af Tomas Lagermand Lundme.


29.08-25.10

Copenhagen Art Festival 2015: Trust – The Exchange
Københavns fem kunsthaller – Den Frie, Gl. Strand, Kunsthal Charlottenborg, Nikolaj Kunsthal og Overgaden – Institut for Samtidskunst – er gået sammen om én stor samlet udstilling, der præsenterer et ambitiøst udvalg af den nyeste kunst fra både den nationale og internationale scene. Kurateret af Sonia Dermience.


14.11.15-10.01.16

REVISIT: Thorbjørn Lausten – Datablik

 

Overgaden POLEMIK
Overgaden POLEMIK er en serie af debatarrangementer, der diskuterer vigtige problemstillinger og fænomener på kunstscenen med inviterede gæster. I 2014 fokuserede POLEMIK på institutionelle problemstillinger såsom kunstinstitutionernes økonomi, de mange fusionsdebatter og sproget i kunstformidlingen. I 2015 vil POLEMIK fokusere på diskussioner og udfordringer i mødet mellem kunstnere og kunstinstitution.


Overgaden LECTURES

Med Lecture Performance – Between Art and Academia i 2013 indledte Overgaden en ny serie af internationale konferencer kaldet Overgaden LECTURES, der en gang årligt går kritisk i dybden med en aktuel tendens på den internationale kunstscene. I 2015 sætter Overgaden LECTURES fokus på fænomenet “outsider art”.


Ny ansøgningsprocedure og ny hjemmeside

I forbindelse med årsskiftet har Overgaden indført faste ansøgningsfrister to gange årligt. Fristerne i år ligger 1. marts og 1. september, hvor der ansøges om en udstillingsperiode, der ligger ca. et år fremme. Overgaden ønsker med den nye procedure at imødekomme og gøre det mere gennemskueligt for kunstnere og kuratorer, hvad der kan forventes i forhold til svarfrister og udstillingsplanlægning. Læs mere. De nye ansøgningsfrister lanceres sammen med Overgadens nye hjemmeside, der netop er gået i luften.

 

Overgaden er Københavns nytænkende udstillingssted for dansk og international samtidskunst. Med skiftende udstillinger og arrangementer som artist talks, foredrag, performances og filmvisninger fungerer Overgaden som platform for de nyeste udviklinger på kunstscenen og som forum for diskussion og debat.

Læs mere