_mg_3965

Installation shot. Foto: Anders Sune Berg Roed_pil_left2 01/16 Roed_pil_right2

I Danmark har vi længe brystet os af vores demokratiske og tolerante velfærdssamfund. Men der er umådeligt langt mellem det billede, vi dyrker og fremstiller af Danmark og de reelle forhold, der aktuelt karakteriseres af bl.a. stigende social og økonomisk ulighed.

Danmark 2010 – en vejledning til nationen for ‘verdens lykkeligste folk’ ser nærmere på det markante misforhold, der eksisterer mellem det glansbillede, der dominerer den danske selvopfattelse og det mindre flatterende billede, virkeligheden tegner af kongeriget Danmark. Hvordan hænger internationale målingers konklusion om danskerne, som et af verdens lykkeligste folkefærd sammen med konstant forringelse af velfærden, indskrænkning af borgerrettigheder, begrænsninger af handlemuligheder i offentlige rum, kriminalisering af protest, stigmatisering af udlændinge og direkte eksklusion af befolkningsgrupper? Hvorfor mistænkeliggøres alt, hvad der falder udenfor en stadig snævrere definition af det normale?

Gennem værker af både danske og udenlandske billedkunstnere tegner udstillingen et kritisk portræt af tingenes tilstand i Danmark anno 2010 og undersøger hvilke motiver, der ligger bag de udbredte vrangforestillinger om Danmark.

Deltagende kunstnere: Kristina Ask & Tesnim Sayar, A.W., Jes Brinch, Nermin Durakovic, Christian Yde Frostholm, Gåafstand (Pia Rönicke & Nis Rømer), Joachim Hamou, Julie Edel Hardenberg, Maryam Jafri, Carsten Juhl & Ulla Hvejsel, Elsebeth Jørgensen, Ask Katzeff/Jeppe Wedel-Brandt, Pablo Llambias, Jørgen Michaelsen, Ellen Nyman, Olof Olsson, Karen Mette Fog Pedersen/Marie Bruun Yde, Share Your Country (Kevin Lytsen & Jonas Smedegaard Buus), Oliver Ressler, Åsa Sonjasdotter, Johan Tirén, Lars von Trier, Joen P. Vedel & Thomas Bo Østergaard.

Udstillingen er kurateret af Kathrine Bolt Rasmussen og Katarina Stenbeck.

Download udstillingsfolder her


Spacer


For mere information kontakt Anne Riber +45 3257-7273 ar@overgaden.org

Danmark 2010 - en vejledning til nationen for 'verdens lykkeligste folk'
26.06.2010 - 15.08.2010

Overgaden.
Institut for Samtidskunst

Overgaden Neden Vandet 17
DK-1414 København K

info@overgaden.org
+45 3257-7273

Tirsdag-søndag 13-17, torsdag 13-20