2

Installation shot. Foto: Anders Sune Berg Roed_pil_left2 02/05 Roed_pil_right2

En by begynder at brænde, når du bevæger dig gennem det mørklagte Overgaden, og en totalinstallation suger dig ind i en verden af poesi og undergang. Som en teaterforestilling i tre akter folder dramatiske film og billeder sig ud omkring din gang gennem en krigszone, en flygtningelejr og et byrum til lyden af et besnærende kor.

På sin første store soloudstilling i en dansk kunstinstitution vil Jakob Jakobsen (f. 1965) visualisere aspekter af vores nære samtidshistorie og udfordre billedets rolle som politisk redskab og fænomen i dagens samfund. Territoriet, lejren og byen vil på udstillingen blive undersøgt som scener for aktuelle politiske konflikter og billedlige repræsentationer, der har indflydelse på meningsdannelsen i samfundet. Territoriet belyses med udgangspunkt i en dokumentation af den israelske besættelse på Vestbredden, lejren gennem billeder fra Luk Lejren-aktionen mod Sandholmlejren i 2008 og byen på baggrund af billeder af et brændende Nørrebro nætterne efter d. 1. og 2. marts 2007 oven på Ungdomshusets rydning.

Jakob Jakobsens udstilling konfronterer offentlighedens bombardement af billeder, som skabes af medier, kunstnere og filmfolk, og måden, billederne påvirker os på. Krige og konflikter kommer ofte til udtryk som en kamp om billeder. Som et moderne historiemaleri med en drømmeagtig karakter afbildes her et samfund i opløsning. Men ud af tragedien vokser en forhåbning om, at noget nyt kan opstå...

Ud over udstillingen omfatter Billed Politik også to bogudgivelser, et filmprogram, et seminar samt teaterstykket AFKAK i form af en bustur gennem byen i samarbejde med Det Kgl. Teater. Mere information på billedpolitik.dk 


Spacer


For mere information kontakt Naja Rantorp +45 3257-7273 nr@overgaden.org

Billed Politik - Brudstykker af samtidshistorien betragtet som tragedie
13.02.2010 - 11.04.2010

Overgaden.
Institut for Samtidskunst

Overgaden Neden Vandet 17
DK-1414 København K

info@overgaden.org
+45 3257-7273

Tirsdag-søndag 13-17, torsdag 13-20