SEMINAR // LECTURE PERFORMANCE

Lecture performance er de senere år blevet et udbredt fænomen på den internationale kunstscene. Genren lægger sig i spændingsfeltet mellem kunst og videnskab og med sin hybride karakter dækker den over et bredt spektrum af udtryksformer og tematikker af både æstetisk, social og politisk karakter. I et tredages seminar indkredser Overgaden denne særlige disciplin og sætter fokus på dens kendetegn, æstetik og relevans i dag gennem en række eksempler på lecture performances samt indlæg af førende teoretikere inden for feltet.
Kunstnere: Florian Feigl (DE), Doug Fishbone (US), Chiara Fumai (IT), Molly Haslund (DK), Ulla Hvejsel (DK), Christina Marie Jespersen (DK), Fay Nicolson (UK), Olof Olsson (SE), Sibylle Peters (DE), Katrine Gjerding (DK) & Viktor Tjerneld (SE).
Oplægsholdere: Gavin Butt (UK), Goldin+Senneby (SE), Lucia Rainer (IT/DE), Gertrud Sandqvist (SE), Cecilie Ullerup Schmidt (DK), Marianne Wagner (DE).
PROGRAM
Fredag d. 7. juni:
Kl. 16-16.15 - Introduktion
Kl. 16.15-17 - Olof Olsson: the confusion of growing up, the sadness at the thought of dying, the miracle of language, and how I ended up as a performance artist
Kl. 17-18 - Marianne Wagner: Exploring the Format of Lecture Performance
Kl. 18-19 - Sibylle Peters: The Art of Lecturing
Kl. 19-20 - Chiara Fumai: Chiara Fumai Presents Nico Fumai
Lørdag d. 8. juni:
Kl. 11-11.15 - Introduktion
Kl. 11.15-12 - Fay Nicolson: (In Search of) The Perfect Lecture
Kl. 12-13 - Ulla Hvejsel: Menneskeret, hvide bjørne, og spørgsmålet om hvordan man egentlig staver til Dostoyevskij
Kl. 13-14 - Frokost – et udvalg af smørrebrød fra Jesper Aabille’s Smørrebrøds Encyklopædi
Kl. 14-15 - Florian Feigl: Prologue to 300
Kl. 15-16.30 - Gavin Butt, Gertrud Sandqvist, Lucia Rainer: Art and Knowledge Production
Kl. 16.30-17 - Molly Haslund: In the Beginning There Was Rhythm
Søndag d. 9. juni:
Kl. 11-11.15 - Introduktion
Kl. 11.15-12.15 - Katrine Gjerding & Viktor Tjerneld: Holiday on Ice
Kl. 12.15-13 - Laura Luise Schultz: Language as Medium
Kl. 13-14 - Frokost – et udvalg af smørrebrød fra Jesper Aabille’s Smørrebrøds Encyklopædi
Kl. 14-15 - Doug Fishbone: The World According to Me
Kl. 15-16 - Goldin+Senneby, Cecilie Ullerup Schmidt: The Subject on Stage
Kl. 16-17 - Christina Marie Jespersen: Where Is the Zebra III
SEMINAR // KUNSTNERBØGER

Denne lørdag - som en art finissage på udstillingen Danish Artists' Books – The Exhibition - inviterer Overgaden i selskab med udstillingens tre kuratorer, Thomas Hvid Kromann, Maria Kjær Themsen og Louise Sidenius, til et heldagsseminar omkring kunstpublikationen og kunstnerbogen. Her vil forskellige aspekter ved denne særlige kunstform blive belyst, diskuteret og debatteret.
Program:
13.00 Velkomst ved Maria Kjær Themsen.
13.15 Thomas Hvid Kromann: om kunstnerbøger, om udstillingen, om bogen.
13.45 Tania Ørum: Kunstnerbøger i 1960’erne.
14.15 Pause
14.30 Henrik Have: Bogen som objekt.
15.15 Maria Kjær Themsen & det kontemporærer + gæster: Marie Kølbæk Iversen og Rose Eken folder deres værker ud.
16.00 Pause
16.15 Birgitte Anderberg og Jytte Rex: Samtale om Jytte Rexs praksis inden for kunstnerbøgerne.
16.45 Spørgsmål
17.00 Slut
OMVISNING

Overgaden inviterer denne søndag til omvisning i de aktuelle udstillinger i selskab med kunstfaglig medarbejder Marie Christine Skammelsen. Efterfølgende serverer vi kaffe og kage.
SAMTALE

Denne torsdag aften giver Thomas Hvid Kromann, Maria Kjær Themsen og Louise Sidenius en særlig rundvisning i den aktuelle udstilling Danish Artists’ Books – The Exhibition. De udstillede kunstnerbøger tages her for en stund ud af montrerne, når de tre kuratorer viser udvalgte værker frem, fortæller om den danske kunstnerbog gennem tiden, udfolder mediets alsidighed og fortæller om arbejdet med udstillingen samt med antologien Danske kunstnerbøger, som udkommer til efteråret. Torsdagens rundvisning og samtale vil være en helt speciel mulighed for at bese udstillingens unikke og sjældne bøger indeni.
KUNSTPUBLIKATIONSMESSE

MESSEÅBNING & FERNISERING

Velkommen til åbningen af Kunstpublikationer 2013. Kunstpublikationer kan i år fejre 10 års jubilæum, hvilket vi fejrer ved ikke alene at lægge hus til Overgadens årlige messe for kunstpublikationer, men ligeledes udstillingen Danish artists' books - the exhibition, en udstilling som fejrer og stiller skarpt på den danske kunstnerbog, dens udvikling gennem tiden og det særlige format, som kunstnerbogen er. Udstillingen Danish artists' books - the exhibition er kurateret af Thomas Hvid Kromann, Maria Kjær Themsen og Louise Sidenius.
GENERALFORSAMLING UKK

UKK indkalder til den årlige generalforsamling, hvor bestyrelsen fremlægger årsberetning, årsregnskab og foretager nyt valg af bestyrelse og bestyrelsessuppleanter. Alle er velkomne - nye som gamle medlemmer, interesserede og fagfæller - og UKK serverer en bid mad og drikke under mødet.
OMVISNING

Overgaden inviterer til søndagsomvisning i de aktuelle udstillinger i selskab med kunstfaglig medarbejder Marie Christine Skammelsen. Efterfølgende serverer vi kaffe og kage.
SAMTALE

FERNISERING

Velkommen til åbningen af udstillingerne Menneskejagt af Nicolas Klotz og Elisabeth Perceval og Contaminate! af den elektroniske duo Damien Dubrovnik, der under åbningen opfører en ‘maritim’ performance, akkompagneret af den metalliske lyd af et rungende skibsværft. Lydperformancen vil finde sted mellem kl. 20 og 22.
BOGLANCERING

Copenhagen Art Festival fandt sted i 2012 med et omfattende program af udstillinger på byens kunsthaller og i byrummet, performances, filmprogrammer, talks og meget mere. Denne aften inviterer Copenhagen Art Festival til lancering af en opsamlende publikation, der i tekst og billeder ser tilbage på programmet i 2012 og reflekterer over festivalens samfundsmæssige og kulturelle kontekst samt festivalformatet som udstilling og event. Arrangementet finder sted på Kunsthal Charlottenborg.
FOREDRAG

Denne aften vil Lars Bang Larsen med udgangspunkt i sin bog The Model fra 2010 tale om Palle Nielsens værk 'Modellen. En modell för ett kvalitativt samhälle', der blev vist på Moderna Museet i Stockholm i 1968.
OMVISNING

Overgaden inviterer denne søndag til omvisning i de aktuelle udstillinger i selskab med kunstfaglig medarbejder Marie Christine Skammelsen. Efterfølgende serverer vi kaffe og kage.
SAMTALE

Thorbjørn Bechmann og Sofie Thorsen udforsker i udstillingen IG 383 and The Play Sculptures den modernistiske legeskulptur. I selskab med kunstner Palle Nielsen og projektleder for fem nyligt opførte kunstlegepladser i København Louise Banke Kristensen vil de denne aften tale om legeskulpturen og legepladsen som æstetisk fænomen, og om hvilken rolle kunsten spiller i udviklingen af byrummet.
SAMTALE

OMVISNING

Overgaden inviterer denne søndag til omvisning i de aktuelle udstillinger i selskab med kunstfaglig medarbejder Marie Christine Skammelsen. Efterfølgende serverer vi kaffe og kage.
FERNISERING

Velkommen til åbningen af IG 383 and The Play Sculptures af Thorbjørn Bechmann og Sofie Thorsen og Medium Large af Jesper Dyrehauge.
SAMTALE

Denne eftermiddag vil de fire kunstnere, Suzanna Asp, Maija Luutonen, Sini Pelkki og Pilvi Takala, diskutere udstillingen Dimensions of Sharing og deres forskellige tilgange til krydsfeltet mellem det private og det offentlige med freelance kuratoren Elina Suoyrjö som moderator. Arrangementet foregår på engelsk.
INFOARRANGEMENT: VIL DU UDSTILLE PÅ OVERGADEN?

OMVISNING

FILMAFTEN & FORELÆSNING: CHINEMA

I forlængelse af sin aktuelle udstilling vil Stefan A. Pedersen denne aften forelæse over begreberne tidslighed og distance med udgangspunkt i vestlige dokumentarfilm om Kina fra 1970’erne. Der vil blandt andet blive vist uddrag af Michelangelo Antonionis Chung Kuo – Cina (1972) og Joris Ivens & Marceline Loridans Comment Yukong déplaça les montagnes (1976).
OMVISNING

Overgaden inviterer til omvisning i de aktuelle udstillinger i selskab med kunstfaglig medarbejder Karen Mette Fog Pedersen. Efterfølgende serverer vi kaffe og kage.
PERFORMANCE: SETTING THE SCENE

Denne aften kan man deltage i en visualiseringsøvelse i Stefan A. Pedersens aktuelle udstilling, Out of, In, On, and Off, hvor et kor vil recitere scenebeskrivelser fra operaen Nixon In China. Operaen fra 1987 er en fortolkning af Richard og Pat Nixons historiske besøg i Beijing i 1972 og er komponeret af John Adams med libretto af Alice Goodman. Arrangementet foregår på engelsk, og vi byder på Dry Martini i dagens anledning.
VELKOMSTRECEPTION

I anledning af, at Overgadens nye leder, Merete Jankowski, tiltræder d. 1. november, inviterer Overgaden venner, kolleger og samarbejdspartnere til velkomstreception. Overgaden byder på et glas, bestyrelsens nye formand, Gudrun Hasle, vil holde velkomsttale, og Merete Jankowski vil præsentere sine tanker om Overgadens fremtidige planer og profil.
FERNISERING

Velkommen til åbningen af Dimensions of Sharing af Suzanna Asp, Maija Luutonen, Sini Pelkki og Pilvi Takala og Out of, In, On, and Off af Stefan A. Pedersen.
SÆROMVISNING: YORGOS SAPOUNTZIS

Mød kunstneren Yorgos Sapountzis til en omvisning i Deus Ex Machina. Udstillingen er Sapountzis’ første solopræsentation i Danmark, og denne eftermiddag fortæller han om sin praksis med udgangspunkt i de udstillede værker. Efterfølgende serverer vi kaffe og kage. Omvisningen foregår på engelsk
EATING & READING: YORGOS SAPOUNTZIS

Som afslutning på udstillingen Deus Ex Machina inviterer Overgaden til en sansemættet performanceaften med middag, musik og oplæsning, nøje korreograferet af Yorgos Sapountzis. Middagen er tilberedt af kunstneren selv og serveres med bakkantiske gudefortællinger og live musik. Komponist: Øyvind Torvund, violinist: Anna Lindal, tekst: Roberto Calasso, oplæser: Peter Oliver Hansen. Arrangementet er gratis, men der er et begrænset antal pladser, og tilmelding er derfor nødvendig på info@overgaden.org eller 32 57 72 73 senest onsdag d. 17/10.
SØNDAGSOMVISNING

Vi inviterer til gratis søndagsomvisning i de aktuelle udstillinger i selskab med kunstfaglig medarbejder Solveig Lindeskov Andersen. Efterfølgende serverer vi kaffe og kage.
NORDISK FOKUS: THE FUTURE OF BEING TOGETHER

Fjerde og sidste del af Copenhagen Art Festivals arrangementsserie Nordisk Fokus handler om fremtidens sociale strukturer med fokus på de muligheder, kunsten rummer for at gentænke fællesskabsbegrebet. Kuratorerne Aileen Burns og Johan Lundh har inviteret kunsthistorikerne Mikkel Bolt Rasmussen og Rebecka Thor samt kurator og forfatter Nina Möntmann til dagens seminar. Deltagerne vil udfordre hinandens positioner på spørgsmål om national identitet, racisme og kunsten som et alternativt demokratisk rum. Seminaret er knyttet til Burns og Lundhs projekt Terms of Belonging, der blandt andet tog form som en gruppeudstilling på Overgaden i 2011. Arrangementet foregår på engelsk.
DEBAT: FORENSISK VIDENSKAB OG DØDENS ÆSTETIK

Brugen af retsmedicinske teknikker som DNA-prøver og 3D laser-scan gør sig i stigende grad gældende i juridiske, videnskabelige, sociopolitiske og kunstneriske sammenhænge. På Overgaden ses det i Hito Steyerls aktuelle udstilling, The Kiss, som rejser en række spørgsmål: Hvordan dokumenterer man folkedrab, hvilke teknikker er der til rådighed, hvordan forvandler man et lig til bevismateriale – og hvad kan kunsten bidrage med i den forbindelse? Aftenen byder på oplæg af professor på Retsmedicinsk Institut Niels Lynnerup, ph.d. og seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier Cecilie Felicia Stokholm Banke og cand. mag. i Litteraturvidenskab Mikkel Krause Frantzen, der bl.a. vil tale om retsantropologi, folkedrabsarkæologi, forensisk videnskab samt dødens æstetik og politik.
FERNISERING: BYRUM

Som en del af Copenhagen Art Festivals ambassadørprojekt har elever fra Egedal Gymnasium & HF og Christianshavns Gymnasium arbejdet sammen med kunstneren Jan Danebod og kunstnerkollektivet Ultra Grøn omkring kunstprojektet BYRUM. Projektet stiller skarpt på det offentlige rum og de særlige normer, historier og udfordringer, der eksisterer her. I samarbejde med kunstnerne er der blevet arbejdet med flygtige indgreb i byen, med skulpturelle udsmykninger og tilføjelser til byens rum, der er blevet dokumenteret på bloggen http://byrummet.tumblr.com/.
Projektets to måneders arbejde kulminerer nu i en udstilling på Overgaden, der er arrangeret og tilrettelagt af eleverne selv. Til ferniseringen fredag d. 28 september kl.15.30-17.30 opføres en røg-bombe-performance, og udstillingen kan ses frem til søndag d. 7. oktober.
SØNDAGSOMVISNING

Vi inviterer til gratis søndagsomvisning i de aktuelle udstillinger i selskab med kunstfaglig medarbejder Karen Mette Fog Pedersen. Efterfølgende serverer vi kaffe og kage.
BOGLANCERING: OVERGADEN 1986–2011

I 2011 fejrede Overgaden 25 års jubilæum, og nu udgiver vi jubilæumsbogen Overgaden 1986–2011. Bogen udfolder institutionens historie gennem essays, anekdoter fra tidligere udstillere og medarbejdere samt en stor sektion med billeder fra en række af de mere end 400 udstillinger, der har fyldt huset gennem årene. Vi serverer et glas bobler, og i anledningen af lanceringen kan man denne aften købe Overgaden 1986–2011 til den fordelagtige pris 150 kr. (normalpris 249 kr.).
GALLERY NIGHT COPENHAGEN 2012

I anledningen af Gallery Night 2012 holder Overgaden denne lørdag åbent til kl. 22.
ART COPENHAGEN

I denne weekend deltager Overgaden i kunstmessen Art Copenhagen 2012, som byder på præsentationer af mere end 70 danske og udenlandske gallerier samt en række solopræsentationer. Overgaden vil være at finde i loungeområdet på stand nr. 86 sammen med Copenhagen Art Festival og byens fire andre kunsthaller. I weekendens løb vil der være forskellige arrangementer på standen, og programmet opdateres løbende på Overgadens hjemmeside. Messen finder sted i Forum, Julius Thomsens Plads 1 på Frederiksberg, og åbningstiderne er fredag kl. 16-21, lørdag kl. 11-18 og søndag kl. 11-17. Se www.artcopenhagen.dk for yderligere oplysninger.
COPENHAGEN ART FESTIVAL: AMBASSADØRPROJEKT

Som et led i Copenhagen Art Festivals ambassadørprogram arbejder tre elevgrupper fra Christianshavns Gymnasium, Egedal Gymnasium og HF i Stenløse sammen med kunstneren Jan Danebod og kunstnergruppen Ultra Grøn. En del af ambassadørprojektet kan i denne periode opleves i forrummet på Overgadens første sal. Med udgangspunkt i festivalens tema om fællesskaber undersøger eleverne, hvordan forskellige kunstneriske processer i byrummet kan skabe selvrefleksion, fælles viden og møder mellem unge med forskellige baggrunde.
SØNDAGSOMVISNING

Overgaden inviterer til gratis søndagsomvisning i de aktuelle udstillinger i selskab med kunstfaglig medarbejder Solveig Lindeskov Andersen. Efterfølgende serverer vi kaffe og kage.
OVERGADEN UDFORDRER: HVEM BAGER BEDST?

SAMMENSKUDSGILDE: TAG EN GULEROD OG DIN NABO UNDER ARMEN!

Overgaden inviterer til sammenskudsgilde og dialog om de fællesskaber, der opstår omkring tilberedelsen og indtagelsen af et måltid. Alle opfordres til at medbringe grøntsager, salat eller brød til middagen. Københavns Fødevarefællesskab, Prags Have m.fl. holder oplæg, mens billedkunstner og mad-entusiast Jesper Aabille svinger gryderne i sit Mobilkøkken, som er en del af udstillingen Urban Play i Køge. Alle er velkomne, og tilmelding er ikke nødvendig.
PERFORMANCE: YORGOS SAPOUNTZIS

I forbindelse med Yorgos Sapountzis’ udstilling Deus Ex Machina inviteres alle til at opleve og deltage i kunstnerens farverige performance i centrum af København. Alt kan ske, når Yorgos Sapountzis indtager det offentlige rum, hans performances har ofte karakter af processioner eller rituelle koreografier, og i dagens anledning bydes deltagerne på et glas vin. Performancen starter under mosaikloftet ved Stærekassen, Det Kongelige Teater, Tordenskjoldsgade 5, København K.
SØNDAGSOMVISNING

Overgaden inviterer til gratis søndagsomvisning i de aktuelle udstillinger i selskab med kunstfaglig medarbejder Karen Mette Fog Pedersen. Efterfølgende serverer vi kaffe og kage.
FERNISERING OG ÅBNINGSFEST: COPENHAGEN ART FESTIVAL

Copenhagen Art Festival åbner fredag d. 24. august med fernisering på de fem kunsthaller og Højbro Plads samt en efterfølgende fælles åbningsfest. Følg med på www.cph-artfestival.org for yderligere informationer om åbningsfesten og festivalens program.
På Overgaden åbner vi to nye soloudstillinger af Yorgos Sapountzis og Hito Steyerl. Vi holder fernisering kl. 16-20 med drinks, kulørte lamper og musik af dj Dame U Love.
PANELDISKUSSION

I relation til sin aktuelle udstilling, Maneuvering, afholder Mary Coble en paneldiskussion om performance og performativitet med Dominic Johnson, Mathias Danbolt og Al Masson.
Arrangementet foregår på engelsk.
KONCERT: SMC 2012 MUSIK FOR NYE INSTRUMENTER OG INTERFACES

Under den internationale konference Sound and Music Computing 2012 lægger Overgaden hus til en koncert med værker, der er særligt komponeret til nye instrumenter og interfaces. Koncerten vil på originale måder udforsker grænseflader og overlap mellem krop og lyd og vil blandt andet byde på kompositioner for 4-hændig iPhone, telegraf, vokal og robotteknologi.
Aftenens program inkluderer:
Atau Tanaka og Adam Parkinson: Adam and Atau
Yuta Uozumi og Keisuke Oyama: Four Fragments
Dan Tramte: Corse Mode
Dimitri Paile og Johan Snell: Brain Music
Butch Rovan og Lucky Leone: Slim Jim Choker
Chikashi Miyama: Treble Motion
Den årlige SMC-konference har været afholdt verden over siden 2004 og arrangeres i år af afdeling for Medialogi på Aalborg Universitet København. Se her for konferencens fulde program. Arrangementet på Overgaden foregår på engelsk og deltagelse er gratis.
SØNDAGSOMVISNING

Overgaden inviterer til søndagsomvisning i den aktuelle udstilling i selskab med kunstfaglig medarbejder Karen Mette Fog Pedersen. Efterfølgende serverer vi kaffe og kage.
ARTIST TALK: MARY COBLE

Denne aften giver Mary Coble en introduktion til sin aktuelle udstilling, som hun vil diskutere i relation til tidligere værker og arbejdet med performancekunst. Arrangementet foregår på engelsk.
WORKSHOP: UKK – SCHOOL FICTION

I forlængelse af debatten All Play No Work? afholder UKK en billedkunstworkshop for unge. Workshoppens titel er School Fiction og handler om, hvordan man kan forestille sig, at billedkunstfaget har udviklet sig i år 2030. Vi laver plakater ud fra de forestillinger vi gør os om fremtidens billedkunstundervisning. Hvis du har lyst til at deltage i workshoppen, så send en email til post@ukk.dk senest d. 10. Juni. Der serveres kaffe og sodavand i pausen.
DEBAT: UKK – ALL PLAY NO WORK?

Billedkunstundervisning for børn og unge står som en vigtig spiller, når der tales om behovet for kreative kompetencer i fremtidens Danmark, men alligevel mangler faget finansiering fra stat og kommune. I denne debat diskuteres, hvordan vi styrker og sikrer billedkunstfagets fremtid. Kan man forestille sig en reformering af billedkunstundervisningen for børn og unge, hvor der både tilbydes en praktisk og teoretisk tilgang til billedkunst? Og kan man forestille sig, at billedkunstundervisningen giver bud på metoder til kritisk tænkning og tilgange til den visuelle kultur generelt? Der serveres kaffe og sodavand i pausen.
Oplægsholdere:
Rune Gade (Formand for Statens Kunstråd)
Beth Juncker (Professor på IVA, Leder af Børnekulturforskere i Norden)
Annette Salvad (Skoleleder på Roskilde Kulturskole)
Astrid Winsløw Hammer (Billedkunstner, leder af BGK Storstrøm og tidligere huskunstner)