English

FILMPROGRAM I VESTER VOV VOV #8 // JOACHIM HAMOU: ARTIST TALK & SCREENING

onsdag d. 21/10 kl. 21:00 23:00

Som del af TRUST vises et filmprogram i Vester Vov Vov med bidrag af udvalgte kunstnere fra udstillingen, der på forskellig vis udforsker dokumentargenren. I et krydsfelt mellem fakta og fiktion sætter filmene spot på kollaborative processer, kunst i det offentlige rum, arkitektur, men også politiske emner som territorielle konflikter og migration.

Aftenens program:

Joachim Hamou, UIP27, Preview, 2015
80 min. + talk

UIP27 er en spekulativ drama-dokumentarisk fortælling om Israel-Palæstina-konflikten, som udspiller sig i år 2027. UIP er forkortelsen for “United Israel Palestine”, der henviser til et fremtidsscenarie for Israel og Palæstina-konflikten. I filmen har det internationale samfund, anført af FN, taget rollen som den nye besættelsesmagt, hvilket med andre ord betyder, at det nu er en international domstol, der administrerer konflikten. Filmen er blevet til på baggrund af række offentlige debatter, som Joachim Hamou har orkestreret på Moderna Museet i Malmø og La Passerelle i Brest, og udfolder forskellige aspekter af en konflikt, hvor det juridiske system står i skærende kontrast til de involverede parters personlige følelser og interesser.

Billetter:
Der gives 50% rabat ved fremvisning af TRUST-billet. Bemærk, at det er muligt at reservere pladser på Vester Vov Vovs hjemmeside, men rabat kan kun fratrækkes ved køb og afhentning i biografen.

Læs mere